Nyhed

Se Angel Olsen og Hand Habits synge gåsehudsfremkalende Tom Petty-cover

GAFFA.dk – alt om musik

Angel Olsen og Hand Habits giver underspillet og smuk coverversion af "Walls" med Tom Petty and the Heartbreakers.

For nyligt sang Angel Olsen en duet med indierockeren Hand Habits, hvor de gav en coverversion af "Walls" af Tom Petty and the Heartbreakers. Scenariet udfoldede sig under Olsens "Cosmic Stream 2" livestream. Du kan se duetten øverst i artiklen, hvor de to kunstnere synger nummeret kun akkompagneret af guitar. 

Sidste år udgav Angel Olsen albummet All Mirrors, hvor hun ellers ofte fravalgte guitaren til fordel for synthesizeren. Albummet fik fem stjerner af GAFFA:


"At Angel Olsen skulle levere en vedkommende, stærkt skåret artpop-plade, var ikke lige den udvikling, jeg havde set komme, da hun for alvor slog gennem lydmuren med den glimrende, guitarrockede feministudladning på My Woman fra 2016. Men den amerikanske sanger og sangskriver har lagt de kantede guitarer på hylden, og på All Mirrors omfavner hun elektro, synths og især strygerorkesteret som virkemidler i et sært velkendt og dog originalt univers," skrev anmelderen.

Olsen har tidligere på året sunget en coverversion af "More Than This" af Roxy Music, som hun delte på sin Instagram i marts.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ever change your mind so bad ? Happy birthday to all you stay at homes @cabeumer


Et opslag delt af Angel Olsen (@angelolsenmusic) den

 


ANNONCE