Nyhed

Ny single og video fra Kanye West – album på vej

GAFFA.dk – alt om musik

Travis Scott medvirker på gæstevokal

Kanye West har netop offentliggjort en ny single, "Wash Us in the Blood" og den tilhørende video, som du kan se ovenfor.

Sangen byder på gæstevokal fra Travis Scott, er mixet af Dr. Dre og er noget mere hårdtpumpet og aggressiv end sidste års gospelinspirerede album Jesus Is King. Teksten rummer dog også en bøn til Gud om at hjælpe Kanye West og hans åndsfæller – det sorte samfund, må man antage, ikke mindst når man hører sangens afslutningslinje "Slavery, what it does".


LÆS OGSÅ: Vorherre bevares: Fra Trumptosse til Jesus freak

Hiphop-stjernen har tidligere gjort sig uheldigt bemærket med udtalelser om slaveri, udtalelser som han senere har undskyldt.

LÆS OGSÅ: Kanye West undskylder kommentarer om slaveri i tårevædet interview


Videoen er instrueret af videokunstneren Arthur Jafa, der også har lavet videoer for blandt andre Solange og brugt musik af Kanye West i sit videoværk Love Is The Message, The Message Is Death. Den barske video viser blandt andet optagelser af angreb på sorte samt sorte, der er ramt af COVID-19.

"Wash Us in the Blood" er første forsmag på Kanye Wests 10. studiealbum God's Country, som endnu ikke har fået offentliggjort nogen udgivelsesdato.

ANNONCE