Nyhed

Stjernekok står bag sommerkoncerter med store danske navne

GAFFA.dk – alt om musik

Oplev blandt andre Claus Hempler, Peter Sommer og Savage Rose i Haveselskabets Have

Der er efterhånden ved at komme godt gang i koncertlivet hen over sommeren i form af siddende koncerter med plads til op til 500 personer med mindst en meters afstand. Det har nemlig været lovligt siden 22. maj, selvom der stadig er forbud mod stående forsamlinger på flere end 50 personer indtil videre til begyndelsen af juli – og forbud mod forsamlinger på flere end 500 personer til og med 31. august.

Nu har den københavnske stjernekok Jakob Mielcke fra gourmetrestauranten Mielcke & Hurtigkarl været initiativtager til 30 sommerkoncerter i Haveselskabets Have på Frederiksberg med store navne som Claus Hempler, Caroline Henderson, Barbara Moleko, Peter Sommer og Savage Rose.


LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: En Sommersk drive-in-prædiken

Koncerterne bliver tilrettelagt og afviklet af erfarne branchefolk og med støtte fra Haveselskabet, Frederiksberg Fonden og Frederiksberg Kommune.

– Vi er simpelthen nødt til at få musikken til at spille igen, for publikums og for vores egen og for kunstnernes skyld. For alle dem, der arbejder med at afvikle koncerter, og fordi en sommer uden en madkurv til en udendørskoncert simpelthen er for trist, udtaler Jakob Mielcke i en pressemeddelelse.


Jakob Mielcke var også koncertarrangør sidste år med 10 koncerter under Copenhagen Jazz Festival, der ligesom stort set alle andre danske festivaler denne sommer er aflyst. Han og hans samarbejdspartnere havde allerede booket 10 koncerter til dette års festival, da coronakrisen lukkede landet ned i midten af marts. Disse koncerter har han holdt fast ved – og de er nu udvidet til 30.

– I år havde vi planlagt at holde 10 koncerter i begyndelsen af juli. Nu springer vi ud på dybt vand med 30 koncerter gennem hele måneden, siger Jakob Mielcke. – Vi kunne simpelthen ikke tillade, at der ikke kom musik i Haveselskabets i år. Med 500 gæster kan det lige løbe rundt. Sidste år var der over tre gange så mange.

LÆS OGSÅ: Siddende koncerter med op til 500 personer er nu tilladt i Danmark


Koncertprogrammet kan ses nedenfor og på Facebook: www.facebook.com/SommerIHaveselskabet

Programmet opdateres løbende:

3/7 kl. 19:00 Claus Hempler


5/7 kl. 20:00 Ibrahim Electric

6/7 kl. 19:00 Ibrahim Electric

7/7 kl. 13:00 Wonderbrazz kl. 14:45 Kresten Osgood 5 kl. 17:00 Zircus (Gratis dag)


7/7 kl. 20:00 Jakob Bro/Palle Mikkelborg/Joey Baron

8/7 kl. 19:00 Sinne Eeg

9/7 kl. 19:00 Cæcilie Norby


10/7 kl. 19:00 Teitur

11/7 kl. 19:00 Ginman/Blachman/Dahl

12/7 kl. 20:00 Nikolaj Nørlund med band


13/7 kl. 19:00 Mandipira/Lauritsen/Gade/Frost

14/7 kl. 19:00 Bobo Moreno & The Soul Shakers

15/7 kl. 15:00 Ole Koch Hansen & Thomas Fonnesbæk


15/7 kl. 19:00 Enrico Pieranunzi & Thomas Fonnesbæk

16/7 kl. 19:00 Peter Sommer – alene med Palle i verden

17/7 kl. 19:00 Carl Emil Petersen


19/7 kl. 20:00 Hanne Boel

20/7 kl. 19:00 Signe Svendsen

21/7 kl. 19:00 Carsten Bo & Band


22/7 kl. 19:00 Kaya og Ole Kibsgaard

23/7 kl. 19:00 Barbara Moleko

24/7 kl. 19:00 Chris Minh Doky


26/7 kl. 20:00 Isam B 

27/7 kl. 19:00 Dinesen, Sonne, AC

28/7 kl. 19:00 Kira Skov sings Billie Hollday


29/7 kl. 19:00 Savage Rose

30/7 kl. 19:00 Jacob Bellens

31/7 kl. 19:00 Caroline Henderson


ANNONCE