x
En Sommersk drive-in-prædiken

Peter Sommer & Tiggerne, P-Scenen, Aarhus

En Sommersk drive-in-prædiken

Anmeldt af Esben Suurballe Christensen | GAFFA

Peter Sommer & Tiggerne leverede en overbevisende musikalsk drive-in prædiken, der dulmede de værste abstinenser

Undervejs kunne man se igennem bilruderne på de andre biler. Nogle havde lukkede øjne og sang sagte med på ordene. Andre holdt i hånd og sang med hjertets kraft på netop deres sang. Enkelte biler bevægede sig i takt med musikken som én stor tung maskinel dans. Enkelte steder bevægede bilerne sig således, at man kunne fristes til at tro, at alle traditioner af drive-in-fænomenet, som den amerikanske ungdom også bruger til at jagte et uforstyrret privatliv, var taget i brug.

Hvordan skriver man en anmeldelse af en koncert, der på mange måder fraviger fra koncertoplevelsen pre-Covid 19. Hvor nogle af sanserne desværre må forblive nedlukkede. Det var i sagens natur ikke muligt at dufte savsmuldet. At indånde græsplænen, madboderne, bar-trailerne. Selv den særegne lugt fra mobiltoiletterne kildrede ikke ens næsebor.

Der er også et naturligt flow i en koncert. En (mælke)vej mod point of no return, hvor pendulet svinger den ene eller den anden vej. Mod undergang eller triumf. Der er et levende, bevægende, råbende eller stillestående tavst publikum i høj grad med til at definere, til hvilken vej af vægtskålen aftenen falder ud. Det er den energi, som de oppe på scenen lever for at indtage, eller mangel på samme, som kan koste søvnløse nætter og i yderste konsekvens et sceneliv deroppe.  

Fællesskabet hos dem på gulvet er også en anden forhindring. Den vægtløse tilstand, hvor man smelter sammen med hundredevise af mennesker i synkron fordybelse og fortabelse er naturligvis også besværliggjort.

Når alt det så er skrevet – for det var en mangel, naturligvis – så var det alligevel en ualmindelig vellykket drive-in aften på Tangkrogen. For vigtigst af alt var musikken der. Uden den. Ingenting. Og der var også energi. Faktisk så meget deroppe på scenen, at det nåede helt til fører- og bagsæderne.

Det er beskrevet før, hvor meget Peter Sommer har transformeret sig som scenefrontmand. Det synes uklart, om han for 10 år siden kunne have klaret den opgave at spille en bilpark op. Det kunne han fredag aften i Aarhus. Som om de sidste måneders selvisolerende lunteliv skulle brændes af.

Og Tiggerne spillede mesterligt blændende. Alle fem iklædt Håkan Hellströmske sømandstrøjer. Mens orkesterchefen selv var i et grønt jakkesæt. De var på den helt rigtige grænse af en samlet enhedsuniform og så de ydmygende str. S-slimfit-T-shirts, som banddiktatoreren Morrissey iklæder sit stakkels midaldrende backingband.

Men grundet omstændighederne kunne man virkelig læne sig tilbage i sæderne og lytte til, hvor tight og sammenspillet Tiggerne er blevet. Hvor godt de komplementerer (for)sangeren. ”Tigger” er eksempelvis blevet forvandlet til en orkestreret drøm af en sang, der blandt de nedrullede bilruder fik lov til at svæve stille, men insisterende ud i det aarhusianske aftenland. Den tiggerversion må gerne leve længe.

Vi skulle ellers fem sange ind i den timelange sætliste, før vi fik sange fra det album, som verdenssituationen har sat en stopper for at blive præsenteret, som det oprindelig var tiltænkt. ”Vi der valgte Mælkevejen” og titelnummeret "Stærk strøm hen over ujævn bund" med den underskønne mundharpe (leveret af Sommers hoffotograf Søren Lynggaard) er blevet endnu bedre i liveudgaverne og fortjener at blive hørt uden for bilrudernes beskyttede panser.

Sommer selv var stærkt syngende og stærkt snakkende. Naboerne i de store velfærdsvillaer omkring flotte Marselisborg har givetvis ikke skænket ham mange venlige tanker, da han havde svært ved ikke at opfordre os til at give los med hornet. Ønskesedlen via Zoom fungerede også fint. Især en ganske habil udgave af den oversete ”Bombesikker” må gerne finde en fast plads på spillelisten. Det blev en ganske vellykket musikalsk drive-in prædiken leveret af Peter Sommer og sømændstiggerne, der fik dulmet de værste koncertabstinenser, mens vi venter på the real thing.

Praise the lord!

Opvarmning: Dopha 

Opvarmningen bestod af randrusianske Dopha, der frankeret af en elektrisk guitar leverede tre sange hvor især ”Happy for Me” virkelig tog sig godt ud i det simple set-up, og ikke udgivne ”Forget Your Name” lyder til at blive værd at vente på.  Sangene nød i den grad godt af at få skrællet den moderne alternative popindpakning væk. 

Peter Sommer spillede:

Skønne Spildte Kræfter

Elskede at Drømme, Drømmer Om at Elske

Tigger

Bittersød Natskygge

Hvorfor Løb Vi?

Mørke Trumfes af Palle Hjorth

Vi Der Valgte Mælkevejen

Stærk Strøm Hen Over Ujævn Bund

8660

Valby Bakke (Zoom-ønske)

Sand Kærlighedshistorie (Zoom-ønske)

Livets Gang i Virkelyst (Zoom-Ønske)

Rødt Kort (Ønske fra tilråb fra bilruder)

Dopha spillede:

September Till June

Forget Your Name

Happy For Me

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA