Nyhed

KARANTÆNE-TV: Elton John afholder stjernespækket støttekoncert

GAFFA.dk – alt om musik

Koncerten byder på optrædener fra blandt andre Alicia Keys, Billie Eilish, Backstreet Boys, Billie Joe Armstrong, Mariah Carey og Tim McGraw.

Den flamboyante pop-rockmusiker Sir Elton John tager nu kampen op imod coronavirus som vært ved iHeartRadio Living Room Concert For America – en støttekoncert, der ifølge NME skal hjælpe amerikanere ramt af coronavirus.

"Vi hylder de professionelle i sundhedssektoren og de lokale helte, som hjælper med at bekæmpe COVID-19 med vores iHeartRadio Living Room Concert For America" skriver radioplatformen iHeartRadio på Twitter.


Alle optrædende musikere vil streame deres livekoncert direkte fra deres private hjem.


Showet løber af stablen på søndag den 30. marts klokken 03.00 dansk tid på FOX.

Oprindeligt skulle musikprisuddelingen iHeart Music Awards have fundet sted på det givne tidspunkt, men blev aflyst på grund af coronasmitte.

LÆS OGSÅ: STREAMING: Spotify vil støtte musikindustrien med to nye tiltag


 

ANNONCE