Nyhed

Ólafur Arnalds giver dansk koncert

GAFFA.dk – alt om musik

Smukke islandske toner rammer Danmark

Den islandske pianist, komponist og producer Ólafur Arnalds giver koncert på Det Kgl. Teaters Gamle Scene den 4. oktober, og koncerten er hans eneste i Skandinavien i denne omgang og en af hans sidste, inden han tager en koncertpause for at skabe ny musik.

Ólafur Arnalds er kendt for sin melankolske og intense musik og ditto koncerter. På sin kommende Re:act-tour har Ólafur Arnalds sin strygekvartet, en perkussionist og sit arsenal af pianoer, synths og de særlige, selvspillende Stratus-pianoer, der skaber uventede harmonier og overraskende melodiske sekvenser, så ikke to koncerter bliver ens.

Ólafur Arnalds seneste tour var re:member, der blandt andet besøgte ikoniske steder som Royal Albert Hall og Sydney Opera House og også en udsolgt DR Koncertsalen i februar 2019.

Billetsalget begynder 13. marts klokken 10 via Ticketmaster.dk

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: En emotionel og altomfavnende nocturne


Varm op med en koncertoptagelse fra 2018:

ANNONCE