Nyhed

Ren science fiction – skyder musikken lige ind i dit hoved

GAFFA.dk – alt om musik

Teknologien hedder "sound beaming"

Nyheden om, at et Elon Musk-finansieret firma snart har udviklet en musikchip, der skal installeres i hovedet, har dårligt haft tid til at bundfælde sig. Nu kommer den næste sci-fi-nyhed. Et israelsk firma har udviklet en lydafspiller, der trådløst så at sige skyder musikken lige ind i ørerne, skriver AP.

Det israelske firma Noveto Systems har udviklet teknologien "sound beaming". Denne futuristiske teknologi sender musikken fra afspilleren direkte ind i ørerne uden hovedtelefoner eller andre foranstaltninger fastgjort på kroppen eller hovedet.


Ifølge dem, der har testet produktet, føles det, som om lyden er inde i dit hoved på samme tid som foran og bagved. Og mens du lytter til lyd fra afspilleren, kan du også høre nogen tale i rummet. Teknologien bruger ultralydsbølger til at lokalisere ørernes position og for at være i stand til at overføre lyden.

Så du kan være i et værelse med venner og være den eneste, der lytter til din valgte musik, mens du taler til dem. Lyden kan også følge dig, uanset hvor du går i rummet, hvis du vil. Ifølge virksomheden vil en lidt mindre prototype af det originale produkt være tilgængelig for forbrugerne inden jul 2021.

LÆS OGSÅ: Retten har talt: Ja, techno ER musik


Se vores amerikanske kollega på CNBC teste produktet:

ANNONCE