Nyhed

Thomas Buttenschøn og Chief 1 klar med julevideo – med kendisser

GAFFA.dk – alt om musik

”Sol i december” er titlen på sangen, som måske bliver julens hit.

I fredags udgav Thomas Buttenschøn og Lars Pedersen, bedre kendt som Chief 1, deres bud på en julesang, som måske kan blive dette års danske julehit. De har i hvert fald samlet et hold af kendisser til videoen, som netop er udkommet – se den ovenfor.

De skriver, at store dele af videoen er optaget til en impulsiv julefrokost, hvor de fik selskab af netop disse kendte mennesker. Thomas Buttenschøn fortæller:


 – 2020 er året helt uden julefrokoster, så for mig var det fantastisk at ”stage” en julefrokost med nogle gode venner fra branchen. Selvom vi hverken var fulde eller mere dumme end normalt, så var det utrolig dejligt, at jeg kunne føle mig som normal for en stund. Og selvom verden kan virke som om, den er vendt på hovedet, så er julen trods alt stadig hjerternes fest.

LÆS OGSÅ: Thomas Buttenschøn modtager fornem pris

Og ja, selvom det kan virke omvendt at forbinde sol med december, beskriver sangen en gnist af lys i det mørke, december har bragt, og verden har været i dette år. Chief 1 forklarer:


 – Julen er en hjertetid. Den er symbol på alt det, vi går og savner. Nærhed, nærvær og fordybelse.

De to udgav sammen et sommerhit sidste år, og det kunne med den nye sang og musikvideo tyde på, at samarbejdet er en succes, der er kommet for at blive.

Du kan se, hvilke medvirkende der optræder i musikvideoen her:


Lars Pedersen alias Chief 1

Thomas Buttenschøn

Torben Chris


Jes Dorph-Petersen

Umut Sakarya

Mikkel Lomborg alias Hr. Skæg


Niki Topgaard

LÆS OGSÅ: Vellykket og ærlig solodebut fra topproduceren og RBC-medlemmet

ANNONCE