Nyhed

FKA twigs: Nyt album lavet i karantænen

GAFFA.dk – alt om musik

Den engelske sanger og sangskriver har afsløret på Grammy Museum’s Programs at Home, at hun har lavet et helt album i karantænetiden.

FKA twigs blev i weekenden interviewet af Scott Goldman i Grammy Museum’s Programs at Home, hvor det kort inde i programmet blev afsløret, at hun har skabt et komplet nyt album i den karantæne, som pandemien har medført i store dele af verden. Hør hele interviewet her.

Stjernen beskriver, hvordan hun med den tid, hun pludselig havde til rådighed, besluttede sig for at lave noget nyt musik. Hun fortæller: “Det endte faktisk med, at jeg lavede et helt album i karantænetiden,”


LÆS OGSÅ: GUIDE: 20 internationale udgivelser, som vi ser frem til dette efterår

”Jeg besluttede mig bare for det en dag. Det var sådan, måske en tredjedel inde, og jeg sagde bare til mig selv: Ved du hvad, jeg skal da bare lave et album. Og så gjorde jeg det bare. Og det var helt fantastisk, fordi jeg primært arbejdede sammen med en utrolig dygtig artist og producer ved navn El Guincho, og jeg gjorde alting sammen med nærmest alle samarbejdspartnere over FaceTime.”

FKA Twigs har ikke afsløret en titel eller udgivelsesdato, men siger, at hun er lige ved at være færdig med processen. Om den online samarbejdsproces fortæller hun: “Jeg fik beats tilsendt, og så blev jeg nødt til at arbejde ud fra MP3-filerne, og så skrev jeg melodier om dagen sammen med El Guincho, og om aftenen snakkede jeg med mine amerikanske venner, der skriver musik, fik et glas vin, chillede og skrev tekster og snakkede om, hvad sangene handler om.”


LÆS OGSÅ: Roskilde-aktuelle FKA Twigs – en stemme til Maria Magdalene

Hun nævner også, at hun i karantænen er begyndt at spille klaver og lære at læse noder. Desuden handler interviewet om sangerindens interesse for kampsport, hendes seneste album Magdalene fra 2019 og meget mere.

ANNONCE