Nyhed

Forbuddet mod store forsamlinger forlænges

GAFFA.dk – alt om musik

Forbuddet mod forsamlinger på flere end 500 personer forlænges til og med 2. januar 2021

Statsminister Mette Frederiksen holdt fredag aften et pressemøde i Statsministeriet om den stigende coronasmitte i Danmark. Her fortalte hun både om nye restriktioner og en forlængelse af de nuværende restriktioner.

Selvom det ikke blev nævnt direkte ved pressemødet, fremgår det nu af en oversigt på Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside, at forbuddet mod store forsamlinger på flere end 500 personer, der stod til at udløbe 31. oktober, forlænges til og med 2. januar 2021. Det gælder blandt andet store musikarrangementer.


De fleste større koncerter i Danmark er udskudt til 2021, men Dizzy Mizz Lizzy og Suspekt har stadig planlagt arenaturnéer i november og december, og de skal nu enten udsættes eller omorganiseres. I forvejen var Dizzy Mizz Lizzy-turnéen udskudt fra i foråret.

Det er fortsat tilladt at afholde siddende koncerter for op til 500 personer, hvis der er en meters afstand mellem hver person.

LÆS OGSÅ: D-A-D erstatter kæmpe arenashows med otte intimkoncerter


 

ANNONCE