Nyhed

Hør Slipknot fortolket som pop-punk

GAFFA.dk – alt om musik

"Du ved, mine forældre forstår det bare ikke"

Hvordan ville det egentlig lyde, hvis Slipknot skiftede stil radikalt og skiftede metalrocken ud med pop-punk?

Det har YouTube-brugeren SugarpillCovers givet et bud på, skriver NME. Han har i hvert fald indspillet en pop-punk-udgave af deres sang "Sulfur" fra 2008, som du kan høre nedenfor. Han har også forfattet en humoristisk beskrivelse i kommentarfeltet på YouTube. Her lyder det:


"Det var 2008, Slipknot var endnu ikke begyndt at arbejde på opfølgeren til Vol. 3: (The Subliminal Verses). Corey vendte sig om mod Clown og sagde: ‘Yo Joe, den her metal-gimmick er noget lort. Lad os spise noget pizza og tænke over, hvordan vi kan ændre vores lyd.' Corey tilføjede så: "Du ved, mine forældre forstår det bare ikke.' Clown tænkte over lidt over det og besluttede sig for at være enig – hans forældre forstod det heller ikke."

"For at gøre en lang historie kort arbejdede de på et pop-punk-album i det meste af to år, men endte med at lægge det på hylden. Dette er den eneste tilbageværende sang fra det, der senere blev døbt Før jeg glemmer (min stuffed crust-pizza)-optagelserne.”

En anden YouTube-bruger kalder projektet "Blink-Knot".


SugarpillCovers arbejder også som professionel musiker og mixer, og han har tidligere blandt andet udgivet en pop-punk-videoudgave af The Killers' "When We Were Young".

Hvad de rigtige Slipknot angår, udgiver sanger Corey Taylor sit første soloalbum CMFT den 2. oktober. Han har varmet op med tre singler.

LÆS OGSÅ: Se bedstemor rocke coverversioner af Disturbed og Slipknot

ANNONCE