Nyhed

Musikfilm Festivalen indtager København

GAFFA.dk – alt om musik

Oplev blandt andre film om David Bowie, Talking Heads, Kate Nash og mange flere

Fra og med i dag og til og med søndag den 20. september indtager Musikfilm Festivalen Cinemateket i København.

Festivalen byder på i alt 25 musikfilm, både koncertfilm og dokumentarer. Et af årets temaer er kvinder i musik. Musikfestivalen byder på alt fra Mama Africa om den sydafrikanske afropop-legende og borgerrettighedsforkæmper Miriam Makeba – inklusive hyldestkoncert – over en film om jazzdivaen Ella Fitzgerald til en film om musikkens Harvey Weinstein-historie, On the Record, der sætter spot på overgreb i hiphop-verdenen. En film, som GAFFA tidligere på året tildelte de maksimale seks stjerner.


LÆS OGSÅ: Hårdtslående dokumentar om voldtægt af sorte kvinder i musikbranchen

Du kan også opleve filmen Oh les filles!, en homage til pigerne i fransk rock gennem 50 år inklusive oplæg og efterfølgende dj-sæt. Festivalen byder også på fortællingen om Kate Nash – tidligere indie-pop-hitmager og senere meget mere punkinspireret musiker uden for mainstream – og et nyt portræt af musikeren, multimedie- og performancekunstneren Lydia Lunch, som har været talerør for de utilpassede siden sluthalvfjerdserne.

Der er dog også plads til mænd på programmet både foran og bag kameraet, herunder tre film af Jonathan Demme, blandt andet den klassiske og meget roste Talking Heads-koncertfilm Stop Making Sense fra 1984. Du kan også se Liam Gallagher-dokumentaren As It Was, dokumentar om Talk Talk, en hel aften med David Bowie-film og meget mere.


Det fulde program er som følger:

Fri Fredag: Neil Young - Heart of Gold + The Land Band live (fri entré)
Fredag den 11. september kl. 16:00

Mountaintop: Ny Neil Young-film + introduktion af Jan Poulsen
Fredag den 11. september kl. 19:30
Fredag den 11. september kl. 22:00 (ekstravisning)

Sergio Mendes In the Key of Joy + introduktion af Klaus Lynggaard
Lørdag den 12. september kl. 13:30

Beethoven’s Nine Symphonies + instruktør Don McGlynn
Lørdag den 12. september kl. 16:00

On the Record + introduktion af Anya Mathilde Poulsen
Lørdag den 12. september kl. 18:30

Ella Fitzgerald: Just One of Those Things + introduktion af Naya Buric
Søndag den 13. september kl. 14:00

Mama Africa: Film + hyldestkoncert til Miriam Makeba
Søndag den 13. september kl. 16:30

Storefront Hitchcock + introduktion af Henrik Queitsch
Søndag den 13. september kl. 19:15

Ron Wood - Somebody Up There Likes Me + introduktion af Mikkel Falk Møller
Søndag den 13. september kl. 21:30

Lydia Lunch: The War Is Never Over + introduktion af Nana Nørgaard
Mandag den 14. september kl. 18:15

Beside Bowie: The Mick Ronson Story + introduktion af Jan Poulsen
Mandag den 14. september kl. 20:30
Søndag den 20. september kl. 21:30 (ekstravisning)

It Must Schwing: The Blue Note Story + introduktion af Naya Buric
Tirsdag den 15. september kl. 19:00

ZZ Top: That Little Ol’ Band from Texas
Tirsdag den 15. september kl. 21:45

The Chills: The Triumph & Tragedy of Martin Phillipps + introduktion af Henrik Queitsch
Onsdag den 16. september kl. 19:00

Stop Making Sense
Onsdag den 16. september kl. 21:30
Søndag den 20. september kl. 21:00 (ekstravisning)

Laurel Canyon + Echo in the Canyon (dobbeltvisning)
Torsdag den 17. september kl. 19:15

Liam Gallagher: As It Was
Torsdag den 17. september kl. 21:45

White Riot + introduktion af Henrik Queitsch
Fredag den 18. september kl. 18:00

In a Silent Way - Talk Talk-portræt + introduktion af Klaus Lynggaard
Fredag den 18. september kl. 19:15

Oh Les Filles! + introduktion og vinylbar v. DJ Sofie Jekel
Fredag den 18. september kl. 20:15

David Bowie-helaftensmaraton: Film, bar + foredrag af Jan Poulsen
Lørdag den 19. september kl. 16:15

Bop!... A Musical Revolution - work in progress + instruktør Don McGlynn (fri entré)
Søndag den 20. september kl. 14:30

Kate Nash: Underestimate the Girl
Søndag den 20. september kl. 17:00

Chuck Berry: The Original King of Rock ‘n’ Roll + introduktion af Klaus Lynggaard
Søndag den 20. september kl. 19:00

ANNONCE