GAFFA.dk - Alt om musik
Sangeren kan opleves i København og Aarhus til efteråret
Den danske sanger, sangskriver og producer Erika de Casier har udgivet endnu en single fra sit andet album Sensational, der udkommer den 21. maj. Det fejrer hun blandt andet med to danske koncerter, i København den 29. oktober og i Aarhus den 5. november.
Albummets to første singler, ‘’No Butterflies, No Nothing’’ og ‘’Drama’’ er allerede ude, og nu er nummeret ‘’Polite’’ udsendt som den tredje single, med en tilhørende musikvideo ‒ som de Casier selv har instrueret. Sangen er inspireret af en dårlig date, som sangerinden var på, med en selvoptaget mand, der var uhøflig over for tjeneren.
Hør singlen og se musikvideoen til ‘’Polite’’ her:
Artiklen fortsætter efter videoen
Erika de Casiers albumdebut Essentials fra 2019 blev udgivet gennem hendes eget selvstændige pladeselskab Indepedent Jeep Music. Siden da har hun gjort sig bemærket internationalt, og hun skrev i 2020 pladekontrakt med det legendariske engelske pladeselskab 4AD (Grimes, The National, Efterklang med flere – og tidligere blandt andre Cocteau Twins, Dead Can Dance og Pixies), hvorfra hun har udgivet et remix af Dua Lipas monsterhit “Physical” og nummeret “No Butterflies”.
LÆS OGSÅ: 4AD-HYLDEST: En oplagt chance for at fejre sig selv kunne være forvaltet bedre
På det nye album gør den 90'er- og 00'er-inspirerede r&b-sanger op med stereotypen om singlekvinden, der leder efter kærlighed, ligesom hun bearbejder emner som drama i forhold og dårlige dates. I forbindelse med udgivelsen af Sensational spiller hun en række koncerter i Europa og selvfølgelig også et par danske koncerter:
Den ene bliver i Lille VEGA i København, fredag den 29. oktober, kl. 21, og billetter kan købes lige her.
Den anden koncert bliver på VoxHall i Århus, fredag d. 5. november, kl. 21, og billetter kan købes lige her.
Læs også: Erika de Casier skriver kontrakt med prestigefyldt pladeselskab
Se den fulde Sensational-trackliste her:
1. Drama
2. Polite
3. Make My Day
4. All You Talk About
5. Insult Me
6. No Butterflies, No Nothing
7. Someone To Chill With
8. Acceptance (intermezzo)
9. Better Than That
10. Friendly
11. Secretly
12. Busy
13. Call Me Anytime