Nyhed

Her er de fem mest indtjenende danske sange i udlandet i 2020

GAFFA.dk – alt om musik

Lukas Graham ligger forrest i feltet – foran sig selv

Sangskriver- og komponistorganisationen Koda har netop offentliggjort sin årsrapport, og her kan man blandt andet se en oversigt over de fem danske sange, der har tjent flest penge i udlandet i 2020.

Måske ikke helt overraskende ligger Lukas Graham i top, og samme Lukas Graham ligger også på en andenplads. Lukas Grahams største internationale hit i 2020 har været sangen "Love Someone", der stammer fra 2018, mens bandets internationale gennembrud, "7 Years", der udkom globalt i 2016, ligger nummer 2.


Hvis man kan huske sidste års liste, er det måske heller ikke så overraskende, at Aquas "Barbie Girl" fra 1997 stadig tjener så meget internationalt, at den ligger på tredjepladsen – man må virkelig sige, at de har lavet en evergreen. På fjerdepladsen finder vi Hugo Helmigs "Please Don't Lie" fra 2017, mens femtepladsen indehaves af Martin Jensens "Solo Dance" fra 2016. Fire ud af fem sange var i øvrigt også på listen sidste år, og den eneste nyhed er Hugo Helmig, der især i Tyskland har tjent godt.

Ud af de 21 involverede sangskrivere er kun to kvinder, svarende til 9,5 procent.

LÆS OGSÅ: ÅRSRAPPORT: Stor tilbagegang for omsætning på koncerter i 2020


Listen ser sådan ud, men angivelse af sangskrivere:

1. Lukas Graham: "Love Someone"

Sangskrivere: David Labrel, James Alan, Jaramye Daniels, Lukas Forchhammer, Morten Pilegaard, Morten Ristorp, Stefan Forrest


2. Lukas Graham: "7 Years"

Sangskrivere: Charlie Brown, David LaBrel, Lukas Forchhammer, Morten Pilegaard, Morten Ristorp, Stefan Forrest

3. Aqua: "Barbie Girl"


Sangskrivere: Rene Dif, Claus Norreen, Søren Rasted, Lene Crawford Nystrøm, Karsten Dahlgaard, Johnny Mosegaard Pedersen

4. Hugo Helmig: "Please Don't Lie"

Sangskrivere: Hugo Helmig Toft Simonsen, Emil Sebastian Albæk-Falk


5. Martin Jensen: "Solo Dance"

Sangskrivere: Peter Bjørnskov, Mads Dyhrberg Hjerl Hansen, Martin Jensen, Lene Dissing

 


ANNONCE