Nyhed

Løft blikket fra mobilen

GAFFA.dk – alt om musik

En nu funktion, der skal påminde folk om ikke at kigge på deres smartphone, når de går, er på vej til Android – den erstatter dog ikke sund fornuft

Android har en "Digital Wellbeing"-tjeneste, og ifølge XDA Developers er der en ny funktion på vej til den. Indtil videre er navnet på den Heads Up, og den skal påminde folk om ikke at kigge på mobilen, men at løfte blikket, når de går rundt med deres smartphone.

Indtil videre er det stadig kun en funktion, der findes i en betaversion af Digital Wellbeing, men der er rygter på blandt andet Twitter om, at visse brugere allerede har fået den funktion på deres Pixel 4A-mobil – en smartphone, du endnu ikke kan købe direkte i Danmark.


Problemet i dag er, at folk ofte bevæger sig rundt i gadebilledet med blikket fast rettet mod deres smartphone. En situation, der kan være til fare for både brugeren selv og alle andre i trafikken. Heads Up giver mulighed for at give notifikationer, hvis mobilen opdager, at du går en tur med blikket rettet mod skærmen.

Repræsentanter fra Google siger i en presseudtalelse, at Heads Up-funktionen ikke erstatter sund fornuft eller at opmærksomhed. At funktionen overhovedet finder vej til mobilen, er dog et tegn på, at det er nødvendigt, og at folk i høj grad lader sig distrahere af mobilen, når de går rundt på gader og stræder.

Endnu er det ikke alle Android-mobiler, der har Digital Wellbeing-tjenesten, men stadig flere ser den dukke op på deres enhed. Ud over at minde folk om at løfte hovedet på gåturen, kan tjenesten også minde brugeren om at gå i seng på bestemte tidspunkter og sikre, at mobilen ikke ringer eller støjer om natten.


LÆS OGSÅ: Apple rammes af komponentmangel

ANNONCE