GAFFA.dk – alt om musik
Genåbningen af landets spillesteder fejres med masser af livemusik
Billedet: Poptones på Uhørt Festival 2020
UHØRT Festival lancerer et nyt koncerttiltag, med 20 livekoncerter på fire af landets etablerede spillesteder ‒ Studenterhuset i Aalborg, Atlas i Aarhus, Posten i Odense og Amager Bio i København ‒ på én og samme aften, nemlig torsdag den 13. maj.
Koncerterne spænder bredt i genrer, med musik til enhver smag, i form af både pop, hiphop, r&b, elektronisk, singer-songwriter, rock og metal.
”Vi har en masse spændende, nye musiknavne her i landet, som jo desværre ikke har haft mulighed for at spille koncerter længe. Vi vil derfor gøre noget ekstra for dem. Noget, hvor de kommer 100 procent i fokus. At præsentere imponerende 20 navne på én og samme aften i landets fire største byer er en fantastisk måde at gøre det på’’, fortæller Jesper Krüger, der er festivalchef for UHØRT.
Afholdelsesdatoen den 13. maj ligger kort tid efter, at spillestederne igen må åbne. Der er endnu ikke tydelige udmeldinger fra myndighederne om, hvordan koncerterne kan afvikles, så det forventes, at arrangementerne afholdes som siddende koncerter, med et begrænset antal billetter.
Læs mere om arrangementet på festivalens Facebook-side, eller på UHØRT.dk
Se det fulde program her:
Studenterhuset, Aalborg line-up:
FVN – Persecutor – rýk – Marí – Snask
Atlas, Aarhus line-up:
føl som – HUNNID22 – Natlyst – Pil – mp.oxford
Posten, Odense line-up:
Alpas Ave – Shie Said – Telos – Poptones – Lukas Vanggaard
Amager Bio, København line-up:
Blæst – Skt. DeLarge – Leizure – Magnus Tempels – TERESE
Billetter til koncerterne kan købes lige her.
LÆS OGSÅ: ØreSound-festivalen kickstarter musiklivet efter pandemien