Nyhed

Bæredygtigheds-festivalen Tomorrow klar med det fulde program

GAFFA.dk – alt om musik

Blandt andre Soleima, Hans Philip og Steen Jørgensen fuldender programmet

Den nye, bæredygtighedsorienterede Tomorrow Festival, der finder sted i Valbyparken den 3. og 4. september, har netop offentliggjort sit fulde program, herunder musikprogrammet.

De nyeste tilføjelser tæller Hans Philip, Mekdes, Steen Jørgensen, Soleima (billedet) x LiveStrings og Teitur, der slutter sig til de tidligere annoncerede Bisse, Calby, Den Sorte Skole, GRETA, Phlake (akustisk), The Savage Rose, Scarlet Pleasure og Selma Judith.


”De senere år ser vi, at musikere i højere grad kredser om klimaet, naturen eller tematiserer social bæredygtighed inden for for eksempel køn, minoriteter og ulighed. Kunstnere har jo altid udgjort en kulturel fortrop, men det er tydeligt, at en stor del af nutidens musikere er blevet mere bevidste om den platform, de har, og at de bruger den til at præge samfundet via deres tekster og kunstneriske udtryk – som vi for eksempel ser det hos navne som Bisse, Selma Judith og Hans Philip, der alle optræder på TOMORROW”, udtaler Tomorrows programchef Rasmus Quistgaard.

Festivalen byder på talkscenen LISTEN, musikscenen FEEL, madområdet TASTE, oplevelsesområdet CHANGE, opdagelsesområdet VILLAGE med showcases og eksperimenter og ungdomsplatformen OWN, der består af installationer og happenings spredt ud over festivalpladsen.

På talkscenen kan man opleve blandt andre Bjarke Ingels x Solomon Goldstein-Rose (US), Phie Ambo x Anders Morgenthaler, Frank Hvam x Jan Gintberg, Kate Fletcher (UK) x Mushfiq Mobarak (BD), Emma Holten x Esther Kjeldahl, Christian Puglisi x Claus Meyer x Morten Wendler, Zeid Ra’ad al Hussein (JO) x Mads Nipper, Signe Wenneberg x Emmy Fjalland, Ida Auken x Pernille Stensgaard, Morten DD Hansen x Anna von Sperling, Minik Rosing x Nyombi Morris (UG) og Vincent Hendricks X Louise Mogensen X Kirsten Gram-Hanssen.


Billetsalget er i fuld gang, og der er både endags- og partoutbilletter. Læs mere om festivalen og køb billetter lige her

LÆS OGSÅ: OPDATERET OVERBLIK: Disse festivaler og musikevents kan du opleve denne sommer

Varm op med Soleima & LiveStrings og "Rather Go Blind":


ANNONCE