Nyhed

Norsk stjerne-dj står bag helt ny laptop

GAFFA.dk - alt om musik

Det er langt mere end bare navnet, den elektronisk musikskabere, Alan Walker, har lagt til den nye laptop. Han har været med i hele processen og tilføjet flere spændende funktioner til indholdsproducenter, musikere og gamere.

Den norske musiker, dj og kunstner Alan Walker har længe haft en stor interesse for computere, programmering og grafisk design. Nu står han, sammen med Asus ROG, bag en helt ny laptop til gamere og kreative brugere, Zephyrus G14 Alan Walker Special Edition.

På mange måder er det en laptop, der er helt unik og ulig alle andre laptops på området.


Alan Walker er et etableret navn inden for elektronisk musik. Han begyndte sin karriere som autodiadakt producer, og i starten udgav han sange på YouTube og SoundCloud. I dag har Alan Walker milliarder af streams på YouTube og Spotify og har både et ben i musikbranchen og gaming-industrien. Han har blandt andet produceret sange til spil som PUBG Mobile og Death Standing.

Alan Walkers store interesse for computerspil gjorde ham interessant for Asus, og det har nu mundet ud i en helt ny laptop, der har nogle flotte specifikationer, som på papiret gør den til en laptop, der kan bruges af såvel gameren som kreative indholdsskabere.

Designet er udviklet i samarbejde med Alan Walker, der har givet den nye laptop en cyberpunkstil.

Et af de steder, laptoppen skiller sig ud fra alle andre laptops, er den kasse, den leveres i. Ifølge en pressemeddelelse fra Asus er det faktisk Alan Walkers favoritdel af hele projektet. Den kan nemlig sluttes til laptoppen med et usb-kabel, hvilket forvandler den til en ROG Remix/sampler. Den har ledende puder på overfladen, der gør det muligt for brugeren at afspille 18 af Alan Walkers egne lydeffekter.


Du kan vælge at bruge et af Walkers egne definerede numre, eller du kan importere dine egne sange til den medfølgende software, der er udviklet af Alan Walker og hans team.


Laptoppen er naturligvis ikke en af de billigste på markedet, men en pris på omkring 15.000 kroner er heller ikke skræmmende.

LÆS OGSÅ: Nu kan alle få en mikrofon i studiekvalitet

ANNONCE