Nyhed

Justin Timberlake siger undskyld til Britney Spears og Janet Jackson

GAFFA.dk – alt om musik

Siger undskyld efter offentliggørelsen af ny Britney Spears-dokumentar

Justin Timberlake har netop offentliggjort et opslag på Instagram, hvor han siger undskyld til Britney Spears og Janet Jackson og i det hele taget beklager sin opførsel ved tidligere lejligheder.

Stjernen har fået kritik efter den nyligt offentliggjorte dokumentar Framing Britney Spears, der blandt andet nævner, hvordan han omtalte ekskæresten Spears negativt, efter at de to brød med hinanden i begyndelsen af 00'erne.


LÆS OGSÅ: Meget omtalt Britney Spears-dokumentar bliver vist af dansk tv-station

Tidligere er Timberlake også blevet kritiseret for sin medvirken til Janet Jacksons meget omtalte bryst-fremvisning ved Super Bowl 2004, hvor Janet Jackson efter manges mening led et større image-tab end Timberlake. Eksempelvis fik Timberlake lov til både at overvære og optræde til Grammy-showet kort tid efter, modsat Jackson.

LÆS OGSÅ: Før slaget i nat: De fem mest mindeværdige Super Bowl halftime shows


"Jeg beklager for de tidspunkter i mit liv, hvor mine handlinger bidrog til problemet; hvor jeg talte, når det ikke var min tur, og hvor jeg ikke talte for det, der var rigtigt. Jeg forstår, at jeg svigtede i disse øjeblikke og mange andre og nød godt af et system, der accepterer racisme og kvindehad," skriver Timberlake blandt andet. "Jeg vil særligt sige undskyld til Britney Spears og Janet Jackson, fordi jeg respekterer og bekymrer mig om disse kvinder og ved, jeg tog fejl."

Se Timberlakes opslag nedenfor:

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Justin Timberlake (@justintimberlake)


ANNONCE