Nyhed

Nyheder i toppen af hitlisten

GAFFA.dk – alt om musik

PJ Harvey går direkte ind på vinylhitlistens førsteplads

Onsdag morgen er lig med offentliggørelsen af ugens offficielle hitlister, og vi finder flere nyheder i toppen af vinylhitlisten. PJ Harvey (billedet) går direkte ind på førstepladsen med Is This Desire – Demos med demoerne til sit album Is This Desire, der udkom i 1998.

Steve Wilson er ny på en andenplads med The Future Bites. På syvendepladsen går Dicte ind med sit album All Good As It Is, mens GAFFA-Prisen-aktuelle Arlo Parks er ny på en niendeplads med sit debutalbum Collapsed in Sunbeams. Det svenske metalband Soen er nye som nummer 11 med Imperial, og jazzsaxofonisten Tina Brooks går ind med vinyludgaven af sit album The Waiting Game, der blev indspillet i 1961, men først udkom i 2002. Accepts Too Mean to Die debuterer som nummer 24, og vi finder mere metal på 38. pladsen, hvor hollandske Asphyx debuterer med Necroceros.


LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2021: To fantastiske livenavne fuldender programmet – her kan du se showet

Den eneste nyhed på den samlede albumhitliste, der også inkluderer streams, møder vi i bunden på en 40. plads i form af Popsi og Krelles Godnatsange. I toppen finder vi også i denne uge Branco og Baba Business 2 foran The Weeknds After Hours og The Kid Larois F*ck Love.

På tracklisten finder vi også en enkelt nyhed, nemlig Drew Sycamore, der går ind på en 33. plads med "I Wanna Be Dancing". Førstepladsen er ligesom i sidste uge Olivia Rodgrio og "Driver's License". Drew Sycamore og "I Wanna Be Dancing" er ligesom i sidste uge også den mest spillede sang på de danske radioer.


Se alle ugens hitlister her.

ANNONCE