GAFFA.dk – alt om musik
Prog-rock-veteranerne spiller i København og Aarhus til oktober
De canadiske prog-rock-veteraner Saga vender endnu engang tilbage til Danmark. Sidst de gæstede Amager Bio, i februar 2020, lige før nedlukningen, var billetsalget så godt, at de måtte give to koncerter her, og de spillede også på Train. Denne gang spiller de to koncerter, én i Amager Bio 18. oktober og på Train i Aarhus 21. oktober.
Saga blev dannet i 1977 af brødrene Jim (bas, keyboard) og Ian Crichton (guitar), fik snart følge af sangeren Michael Sadler og har fra og med debutpladen fra 1978 udgivet i alt 21 album med en del udskiftninger i lineuppen undervejs. Et nyt, akustisk album, Symmetry, udkommer 12. marts. I 1981 var de hovednavn på Roskilde Festival, hvor de spillede på det, der dengang hed Canopy-scenen, i dag kendt som Orange Scene.
Billetsalget begynder 3. februar klokken 10 via Drkoncerthuset.dk, Allthingslive.dk og Ticketmaster.dk
GAFFA anmeldte senest Saga i Amager Bio i 2017, hvor vores anmelder var godt tilfreds.
LÆS OGSÅ: SAGA-ANMELDELSE: Den selvsikre simple sejr
Varm op med klassikeren "On the Loose" fra 1981: