Nyhed

Danseteaterkoncert med Pernille Rosendahl aflyst

GAFFA.dk – alt om musik

Vita Danica bliver ikke til noget – i hvert fald ikke i denne omgang

Grundet gårsdagens forlængelse af corona-restriktionerne til og med den 7. februar har Aarhus Teater med stor beklagelse set sig nødsaget til at aflyse den planlagte danseteaterkoncert Vita Danica med blandt andre Pernille Rosendahl og dansekompagniet Black Box Dance Company.

Forestillingen, der fortolkede den danske sangskat, skulle oprindelig have haft premiere den 8. januar, men oven på den første forlængelse af corona-restriktionerne til og med den 17. januar blev premieren i første omgang skubbet til den 18. januar. Nu er hele forestillingen, der skulle have spillet til og med 28. januar, så aflyst.


Aarhus Teaters pressechef Morten Daugbjerg fortæller, at man er i gang med at undersøge mulighederne for, om forestillingen kan få et senere liv, men det er for tidligt at sige noget konkret.

Opdatering 14. januar klokken 16:

Forestillingen forsøges nu gennemført i Musikteatret Holstebro 11.-12. februar.


Marie Brolin-Tani, kunstnerisk leder af Black Box Dance Company og
Trine Holm Thomsen, teaterdirektør Aarhus Teater siger om aflysningen af Vita Danica i Aarhus:

– Vi er virkelig kede af at måtte aflyse hele spilleperioden i Aarhus på Vita Danica. Vi skuffer tusindvis af mennesker, der havde købt billet til den udsolgte forestilling. Nu håber vi inderligt, at det bliver muligt at præsentere publikum for Vita Danica i Holstebro, for det er en forestilling, som vi i fællesskab har lagt en masse hjerteblod i. Vi er naturligvis helt klar over, at genåbningen af kulturlivet kan have lange udsigter, og så må vi tage bestik af situationen igen. Men håbet er lysegrønt!

LÆS OGSÅ: Pernille Rosendahl kan opleves i danseteaterkoncert


ANNONCE