Nyhed

A Mess udgiver livevideo og drager på tour med Ring Them Bells

GAFFA.dk – alt om musik

Til efteråret drager Ring Them Bells på tour med A Mess, som er et af de nyeste skud på den danske rockstamme.

Til efteråret kan man glæde sig til en kombination af to danske rockartister. Det drejer sig dels om Ring Them Bells, som siden sidste album Things That Come Slow har udvidet besætningen med Jakob Jørgensen fra Psyched Up Janis som bassist.

Med sig tager de en ny figur på den danske rockscene, den kvindelige one-woman-army A Mess (billedet), som live optræder i duoformat. A Mess har markeret sig med rotation på P6 samt heftig rotation på tyske radiostationer. Hun udgiver sin debut-ep til oktober.


Datoer:

28. oktober 2021: People Like Us Beerbar x S.L.E.M. by Lavuk Entertainment, København

29. oktober 2021: Sønderborg, Sønderborghus


30. oktober 2021: Svendborg, Harders

Psych-rockerne Ring Them Bells udgav deres debutalbum No One’s Dead/We’re Just Dressed in Black i 2015. I 2020 udkom gruppens andet album Things That Come Slow, som GAFFAs anmelder kvitterede for med fire stjerner og kaldte ”Et velproportioneret syretrip”. Læs hele anmeldelsen her. Bandet udgav desuden en øl opkaldt efter deres single ”Favorite Gun” via et samarbejde med det danske mikrobryggeri Mikkeller og Warpigs Brewpub. Ring Them Bells er i gang med indspilningerne til et nyt album. Første single derfra udkommer i september 2021.

A Mess, som sanger og sangskriver Dorte Hartmann står bag, er bevæbnet med en elguitar og et arsenal af fængende hooks og catchy melodier. Lyden er lige dele bekymringsfri 90’er-barn og støjet nutidig indie. Musikeren udgav sin debutsingle ”Blame Is a Dye” tidligere på året. A Mess har netop udgivet en livesession af singlen ”Fuck Your Way to the Top” fra spillestedet Alice i København. Se den nedenfor.


Find billetter til koncerterne via linket HER

LÆS OGSÅ: Bisses klaverkoncerter kommer til København

Se A Mess' ”Fuck Your Way to the Top” i livesession fra Alice, København:

ANNONCE