Nyhed

Big Thief giver dansk koncert

GAFFA.dk – alt om musik

Indiekvartetten tager revanche, efter deres seneste danske koncert blev aflyst

Det amerikanske indierockband Big Thief spiller koncert i Store Vega den 15 februar 2022.

Bandets sidste koncert på dansk jord var også i Store Vega, den 11. marts 2020, øjeblikke før den landsdækkende lockdown trådte i kraft. Deres optræden blev inddelt i to koncerter, men de nåede kun at fremføre den første, før den efterfølgende koncert og resten af bandets turné blev aflyst. Big Thief blev dermed det sidste band, der fik lov at optræde i Vega, før spillestederne med alt andet lukkede fuldstændig ned. Gruppen gav dog en akustisk optræden uden for Vega umiddelbart efter, og den kan du se nedenfor.


Gruppen debuterede i 2016 med Materpiece, efterfulgt af Capacity i 2017, 5 stjernede U.F.O.F. i 2019, og senest Two Hands, der udkom i efteråret 2019, og som ligeledes modtog 5 stjerner i sin anmeldelse i GAFFA. Big Thief består af forsanger og sangskriver Adrienne Lenker, guitarist Buck Meek, bassist Max Oleartchik og trommeslager James Krivchenia.

Flere af gruppens medlemmer har også udgivet soloprojekter ved siden af Big Thief-udgivelserne. Bandets forsanger Adrienne Lenker udsendte i oktober sidste år sit femte soloalbum Songs, der fik 6 stjerner af GAFFA, og samtidig instrumentaludgivelsen instrumentals. Guitaristen Buck Meek udgav sit andet studiealbum Two Savior i januar i år. 

Billetsalget starter på fredag den 11. juni klokken 10:00, og billetter kan købes lige her


LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Ægte kærlighed er et ustoppeligt hjerteanfald i mørket 

Varm op til koncerten med Big Thief akustisk foran Vega 11. marts 2020:


 

ANNONCE