GAFFA.dk – alt om musik
Det amerikanske rockband Halestorm gæster Amager Bio og Train til næste år.
Lzzy Hale og resten af amerikanske Halestorm spiller to koncerter i Danmark til næste år. De gæster Train i Aarhus den 6. februar 2022 og Amager Bio i København den 7. februar 2022.
Publikum kan forvente et energisk show med musik, der har en del tilfælles med både den klassiske 70’er-rock og 90’ernes melodiske post-grunge.
Halestorm, som ellers er kendt for at være på tour konstant, har som alle andre måttet holde pause under corona-pandemien. Men tiden har ikke været spildt. Frontkvinden Lzzy Hale fortæller, at bandet har brugt tiden på at skrive et nyt album:
”Jeg har, for at være ærlig, skrevet nogle af de bedste sange, jeg nogensinde har skrevet, fordi jeg har haft tiden, og der har ikke været nogle deadlines eller nogen, der har åndet mig i nakken og sagt 'hey, hvor er de demoer?'”
Det kommende album bliver gruppen femte. Halestorm kommer fra Pennsylvania og debuterede herhjemme i 2012. Bandet står blandt andet bag singlerne ”I Miss the Misery”, ”Uncomfortable” og ”Do Not Disturb”
LÆS OGSÅ: Metallica giver koncert i Danmark
Varm allerede nu op til koncerten med videoen til singlen ”Do Not Disturb” fra albummet Vicious fra 2018.