Nyhed

Se delvist hentede film på Android

GAFFA.dk - alt om musik

Fremover behøver du ikke vente på, at hele filmen er hentet til din enhed, før du kan starte på at se den

Nu lancerer Netflix en ny funktion til deres app på Android, som gør, at du fremover kan se film, der ikke er hentet helt ned. Det betyder, at du ikke behøver stresse med at hente en hel film ned, inden du fx skal med flyet, toget eller færgen, hvor der måske ikke er internetadgang.

Netflix oplyser, at den funktion skulle virke allerede fra i dag, hvis du altså har version 7,64 af klienten. Før i tiden var det nødvendigt at hente hele filmen ned, inden du ser noget af dem, men det er altså ikke længere tilfældet – med mindre du har en iPhone eller iPad, for så må du stadig vente på, at hele filmen bliver hentet ned på din enhed.


Netflix lover dog, at de vil teste funktionen på iOS-enheder i løbet af den næste måned.

Samtidig kunne de oplyse, at den funktion, der automatisk downloader titler ned på din Android-enhed, baseret på de film, du allerede har set, også snart kommer til iOS.

LÆS OGSÅ: Så blev Windows 11 officielt lanceret


ANNONCE