Nyhed

Drew Sycamore annoncerer nyt album

GAFFA.dk – alt om musik

Sycamore er på gaden 28. maj

Drew Sycamore annoncerer nu, at hun udgiver sit andet album, Sycamore, den 28. maj.

Albummet indeholder blandt andet de tre singleforløbere "Take it Back", "I Wanna Be Dancing" og "45 Fahrenheit Girl", som alle har toppet den danske radio-airplay-hitliste.


Sycamore-albummet er indspillet over en måned sammen med producer-tvillingebrødrene Frederik og Fridolin Nordsø samt sangskriver Lasse Boman. De var også alle med til at skabe det anmelderroste debutalbum Brutal fra oktober 2019. Det nye album indeholder 10 sange, der ifølge Drew Sycamore er skabt for at "at bounce grænserne for pop-nostalgien". 

Drew var nomineret i to kategorier til Danish Music Awards 2020 som Bedste Nye Navn og Bedste Nye Live Navn samt Årets Nye Navn ved Zulu Awards 2021, hvor sidstnævnte blev uddelt torsdag den 29. april. Hun måtte dog gå tomhændet hjem begge steder, hvor hun i øvrigt også optrådte live.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Bittersøde Drew stormer mod gennembrud


Sangeren og sangskriveren drager på turné til efteråret, hvor hun stiller op med et band bestående af Maja Pyndt (bas), Amanda Wium (keyboards), Lasse Boman (guitar) og Felix Ewert (trommer).

Drew Sycamore kan opleves følgende steder:

16. september: Gimle, Roskilde


17. september: Tapperiet, Køge

18. september: Slagelse Musikhus, Slagelse

23. september: Huset Esbjerg, Esbjerg


24. september: Godset, Esbjerg

25. september: Kulisselageret, Horsens

29. september: Posten, Odense


30. september: Studenterhuset, Aalborg

1. oktober: Sønderborghus, Sønderborg

2. oktober: Paletten, Viborg


7. oktober: Train, Aarhus

9. oktober: Store Vega, København

15. oktober: Kulturium, Ishøj


16. oktober: Elbæk, Holbæk

Billetsalget er i fuld gang via spillestedernes hjemmesider

Varm op med den flotte video til "45 Fahrenheit Girl":

ANNONCE