Nyhed

Gameren skal også have gode lydoplevelser

GAFFA.dk – alt om musik

Vi er vant til at sætte krav til lyden, når vi skal høre musik i vores headset, men også gameren stiller krav til lydkvaliteten, og et nyt headset rettet mod gameren lover netop det – men så slipper du altså ikke for kablet

Den gode lyd er vigtig, både når vi fordyber os i fed musik, og lige så vigtig når vi sætter os ned foran vores computer for at game lidt – noget, rigtig mange af os faktisk gør.

Lyden er med til at danne det rum, vi er i under spillet, og i spil, hvor kuglerne flyver rundt om hovedet på os er det endnu vigtigere at kunne høre, hvor pokker venner og fjender er.


EPOS, der er specialister i lydprodukter til gameren, har lige sendt et nyt gaming-headset på gaden – H3 er navnet på det, og de lover, at det giver spilleren den bedste lydkvalitet, både når det kommer til lydeffekterne i selve spillet, og når du skal snakke med dine holdkammerater.

Samtidig lover EPOS, at headsettet er fremstillet af lette og holdbare materialer, så det er behageligt at have på i længere tid.


Producenten fortæller også, at mikrofonen er i studiekvalitet, og at den reducerer baggrundsstøj, hvilket er dejligt, når du skal kommunikere under spillet.

H3 er et over-ear-headset, og ørepuderne skulle være ergonomisk designede, så de kan lukke lyd ude uden at være generende at have på.

Helt billigt er headsettet dog ikke, den danske pris er godt nok ikke opgivet endnu, men EPOS oplyser, at det får en pris på 119 Euro.


LÆS OGSÅ: Musikken bliver til et møbel

ANNONCE