Nyhed

WhatsApp skifter mening – din konto bliver ikke begrænset

GAFFA.dk - alt om musik

Planen var klar – funktionerne i WhatsApp skulle gradvist begrænses, indtil brugerne accepterede app’ens nye privatpolitik. Men nu har firmaet bag skiftet mening

Tidligere i denne måned kom der en nye privatlivspolitik i besked-app’en WhatsApp, der blandt andet betød, at de måtte dele dine data med blandt andet Facebook. Det skrev GAFFA Tech om tidligere i denne artikel.

Men nu tyder det på, at tingene har ændret sig. Oprindeligt hed det ellers fra den Facebook-ejede tjeneste, at efter d. 15. maj ville de begynde at begrænse funktionaliteten af tjenesten, hvis du ikke accepterede den nye privatlivspolitik, men til TheNextWeb siger talspersoner fra nu noget andet.


I stedet lyder det nu fra beskedtjenesten, at de på baggrund samtaler med forskellige autoriteter med privatlivseksperter vil gøre det klart, at de ikke har nogle planer om at begrænse funktionaliteten af, hvordan WhatsApp virker, hvis du ikke accepterer den nye politik.

I stedet vil de med jævne mellemrum minde brugerne om opdateringen, og hvordan det er vigtigt at de kan sende data til og fra Facebook – der jo betaler for tjenesten.

En af årsagerne til skiftet skal muligvis findes i den massive modstand, WhatsApp oplevede i såvel medier som fra brugere.


Her og nu ser det så ud til, at de ikke vil tvinge brugere til at acceptere de nye vilkår, men det er naturligvis stadig muligt, at de ændrer holdning i fremtiden.

LÆS OGSÅ: 3D-billleder uden briller på vej til laptoppen

ANNONCE