Nyhed

Beyoncé hylder Meghan Markle i kølvandet på omdiskuteret Oprah-interview

GAFFA.dk – alt om musik

Sangerinden siger blandet andet tak til Meghan Markle for sit mod og lederskab.

Beyoncé har på sin hjemmeside delt et opslag, hvor hun støtter Meghan Markle få dage efter det afslørende interview med Oprah Winfrey, skriver NME. Beyoncé skriver i opslaget:

"Tak, Meghan for dit mod og lederskab. Vi er alle styrkede og inspirerede af dig."


Den støttende besked kommer efter Beyoncé, i forbindelse med kvindernes internationale kampdag den 8. marts, delte et separat opslag, hvori hun hylder 12 kvinder, som hun betragter som ”regelbrydere”. Meghan Marke var en af de 12 kvinder, der blev fremhævet, sammen med blandt andre den amerikanske politiker Maxine Waters og skuespilleren Jane Fonda. Sangerinden skriver:

"For dem, der skabte deres egen måde at fortælle deres historier på, fandt andre veje til deres destination, og brød enhver regel i processen, Vi Ser Jer! Vi hylder hver og en af jer på denne kvindernes internationale kampdag."

Se opslagene på Beyoncés hjemmeside HER


Interviewet med Prins Harry og Meghan Markle blev sendt i USA den 7. marts  og inkluderer nogle alvorlige anklager om blandt andet racisme i det britiske kongehus. Markle udtaler desuden, at det konstante pres på hende resulterede i selvmordstanker i 2019. Interviewet kan ses i Danmark via Viafree.

LÆS OGSÅ: Musikbranchen laver 10 fælles mål, som skal fremme ligestillingen

ANNONCE