Nyhed

Bruno Mars og Anderson .Paak går sammen på nyt album

GAFFA.dk – alt om musik

Hør den første single "Leave the Door Open" nederst i artiklen 

To af tidens største funk- og soulstjerner går sammen om det fælles projekt Silk Sonic. Bruno Mars og Anderson .Paak har hver især stor succes med deres solokarriere, men slår nu pjalterne sammen – og det beviser det på den første single, at det er en rigtig god idé. Singlen er produceret af Bruno Mars selv i samarbejde med D'Mile, der tidligere har produceret for Ty Dolla Sign. Deres kommende album bærer titlen An Evening With Silk Sonic og udkommer senere på året. 

LÆS OGSÅ: Roskilde Festival klar med 29 navne – og tanker om fremtiden 


Med singlen følger også en tilhørende musikvideo, der viser et samlet band, med Anderson .Paak på trommerne og Bruno Mars på klaveret. Dette alt imens de stadig synger og lægger kor på hinandens vokalstykker. Begge kunstnere gav koncert på Roskilde Festival i 2018, og Anderson .Paak er booket til sommerens festival på Dyreskuepladsen i Roskilde. 
 
Musikvideoen til den nye single "Leave the Door Open" kan høres nedenfor: 

ANNONCE