Nyhed

Elton John arbejder på ny musik med store navne

GAFFA.dk - Alt om musik

Han har samarbejdet med kolleger fra forskellige genrer på de nye projekter

Den engelske sanger, sangskriver og pianist Elton John har luftet et muligt musikalsk samarbejde med rockbandet Metallica. Det er endnu ikke bekræftet, om der er tale om en sang med både sangeren og bandet, men John nævnte samarbejdet på sit Apple Music-show Rocket Hour, skriver NME.

‘’Jeg har lige lavet noget med Metallica. Under denne lockdown-periode. Jeg har arbejdet med Gorillaz og sådan nogle folk’’, fortalte sangeren i den forbindelse: ‘’Jeg har ikke lavet noget Elton-materiale, men jeg har lavet fantastiske ting med andre mennesker’’.


Samarbejde med Gorillaz udkom i oktober 2020 med titlen "The Pink Phantom" på Gorillaz-albummet Song Machine, Season One: Strange Timez. Også rapperen 6lack medvirker på sangen.

Metallica-trommeslageren Lars Ulrich delte rilbage i '19 et billede på sin Instagram-profil af sig selv, sin kone og Elton John, med billedteksten: ‘’Mere end inspirerende at tilbringe en aften i selskab med en af de største sangskrivere og entertainere nogensinde... tak, Elton for din gavmildhed og din omfavnende energi’’.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Lars Ulrich (@larsulrich)


Den amerikanske popsanger Miley Cyrus annoncerede sidste år, at hun arbejder på et Metallica-coveralbum, hvorpå Elton John akkompagnerer hende som pianist på ‘’Nothing Else Matters’’. Hun fortalte følgende under et interview med Capital FM:

‘’Jeg mener at have Elton John og Metallica og mig...Jeg elsker, når ingredienser ikke passer helt sammen. Eller det virker som en sammensætning, som ingen ville have sat sammen, og du bliver nødt til at have en som (sangens producer Andrew, red.) Watts, der tør løbe den risiko’’.


Elton John har siden 2018 været i gang med sin afskedsturné, som dog er blevet sat på pause grundet pandemien. Touren bliver efter planen genoptaget 1. september i Berlin og kommer også til Royal Arena den 28. september, for tredje gang. Der er i skrivende stund kun VIP-billetter tilbage.

Læs også: Metallica markerer 35 års jubilæum for "Master of Puppets" i talkshow

ANNONCE