Nyhed

Laura Emilie udgiver feministisk 8. marts-single

GAFFA.dk - Alt om musik

Singlen ‘’Nu Kommer Vi’’ handler om kampen for ligestilling i musikbranchen

Den danske singer-songwriter Laura Emilie har udgivet sin anden single i dag, på Kvindernes Internationale Kampdag. Sangen tager udgangspunkt i de debatter om kvinder i musikbranchen, der kører lige nu.

Laura Emilie har mærket forskelsbehandlingen mellem kønnene i musikindustrien på egen krop, og sangens budskab er, at kvinder ikke længere skal overhøres eller holdes tilbage.


”Sangen beskriver de følelser, der kommer frem, når man kæmper indædt for sin drøm, men ikke føler, man bliver hørt eller mødt på samme måde, som havde ens køn været et andet’’ fortæller sangeren og tilføjer:

”Nu Kommer Vi” er en 1:1 beskrivelse af, hvordan kampen er, og hvordan jeg fortsat har blod på tanden for at kæmpe for min plads, om min passion for musikken, samt hvordan jeg vil gøre mit for, at kønsroller ikke længere skal være skal være et benspænd i musikbranchen.”

Artiklen fortsætter efter videoen

Laura Emilie er ved at tage tilløb til sin første albumudgivelse i 2022 og arbejder blandt andet på projektet med den svenske producer Eric Steen fra Sony Sweden. De to har lavet musik sammen siden 2020. Sangeren udgav tidligere i år singlen ‘’Gå Min Vej’’, som er skrevet i samarbejde med musikalsk konsulent Mette Damm, der også har bidraget til skabelsen af ‘’Nu Kommer Vi’’. 


Selvom hun er i kontakt med store pladeselskaber, har den unge sangerinde valgt at udgive singlen selv, for at få den ud med det samme og uden omsvøb. 


Læs også: Dansk radio fejrer Kvindernes Internationale Kampdag 

Hør "Nu kommer vi":


ANNONCE