Nyhed

Justin Bieber lancerer sit eget joint-mærke

GAFFA.dk – alt om musik

For hvad der svarer til cirka 205 danske kroner kan man i Californien snart købe syv færdigrullede joints under navnet Peaches.

”I got my weed from California,” synger Justin Bieber i sangen “Peaches”. Nu kan amerikanerne få deres weed af Bieber, for han har netop annonceret, at han i samarbejde med cannabisfirmaet Palms lancerer sine egne joints, opkaldt efter den populære sang "Peaches". Det bliver kun muligt at købe pakken med syv færdigrullede joints i Californien, hvor marihuana er lovligt for personer over 21 år, skriver The Guardian.

Artiklen fortsætter efter opslaget


 
 
 
 
 
View this post on Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Palms (@palmspremium)

Justin Bieber har udtalt, at han gerne vil sælge sine egne cannabisprodukter for at fjerne det stigma, der er omkring netop cannabis. Han mener desuden, at det kan hjælpe unge mennesker med deres mentale sundhed:


"Jeg er fan af Palms og det, de gør ved at tilgængeliggøre cannabis og hjælpe med at afstigmatisere det – især for de mange mennesker, der finder det nyttigt for deres mentale sundhed," sagde Bieber i forbindelse med udgivelsen af produktet og fortsatte: "Jeg ville være sikker på, at jeg gjorde noget med dem, der føltes ægte, og Peaches føltes som et godt sted at starte."

I forbindelse med samarbejdet har Noah Annes, medstifter af Palms, det Los Angeles-baserede cannabisfirma, udtalt følgende:

“Justins sårbarhed og åbenhed omkring sine psykiske kampe imponerede os, og vi vidste straks, at vi ville have ham til at stå i spidsen for vores første samarbejde nogensinde. Med Justins hjælp til at sætte fokus på disse vigtige emner håber vi at inspirere andre til at tale mere frit om både mental sundhed og hashforbrug. ”


Det er desuden blevet annonceret, at en del af overskuddet fra salget af disse joints vil gå til ”Veterans Walk and Talk”, en velgørenhedsorganisation, der blandt andet bruger cannabis som terapiform til veteraner, samt ”Last Prisoner Project”, der kæmper for retfærdighed i cannabisrelaterede domme. 

LÆS OGSÅ: Justin Bieber slår imponerende rekord

Hør Justin Biebers ”Peaches” fra hans seneste album Justice, herunder:

ANNONCE