Nyhed

Our Planet - Live In Concert gæster Danmark med orkestershow

GAFFA.dk – alt om musik

Publikum kan se frem til en liveoplevelse, der byder på storslået orkestermusik, som skal bringe den enestående naturverden fra Netflix-dokumentarserien til live i DR Koncerthuset

Folkene bag den populære dokumentarserie Our Planet er nu klar til at bringe de fascinerende billeder og historier fra skærmen ud på verdens livescener. Our Planet – Live In Concert gæster DR Koncerthuset den 18. oktober 2022, hvor showet vil blive opført to gange på samme dag. Se traileren for arrangementet nederst i artiklen.

Dokumentarserien Our Planet havde premiere på Netflix tilbage i april 2019. Serien blev i den første måned efter udgivelsen set af 33 millioner mennesker og gjorde et stort indtryk med dens hovedfokus, nemlig at mennesket er blevet en større trussel mod planeten og alle arterne, der lever på den.


"Vi har oplevet den effekt, som denne serie har genereret ved at fremvise vores planets vidundere, samtidig med at vi adresserer det presserende behov for at beskytte den til fremtidige generationer. Vi håber at løfte dette budskab og uddybe publikums engagement i den naturlige verden ved bringe dokumentaren ind i begivenhedsrummet på sådan en fænomenal skala," fortæller Colin Butfield, der er Executive Producer for Our Planet ved WWF, i en pressemeddelelse. 

Showet, der vil gæste DR Koncerthuset, er skabt af verdenskendte filmskabere, musikere og bevaringsfolk. Derudover er det specielt udviklet af serieproducenterne Silverback Films. Den Oscar-vindende komponist Steven Price er vært på showet, og på storskærmen vil man blive ledsaget af stemmen fra legendariske Sir David Attenborough.

Alt overskud fra Our Planet Live-projektet vil blive doneret til WWF’s globale Our Planet uddannelses- og bevidsthedsinitiativer.

Billetsalget til Our Planet - Live In Concert starter den 29. oktober klokken 10.00. Du kan købe billetter via allthingslive.dk og drkoncerthuset.dk. De to shows finder sted henholdsvis klokken 15.00 og 20.00. 

LÆS OGSÅ: Bremer/McCoy giver koncert i stilfulde omgivelser


Se traileren og få et smugkig på Our Planet – Live In Concert her: 

ANNONCE