Nyhed

Trentemøller udgiver ny single – og løfter sløret for turnébyer

GAFFA.dk – alt om musik

Singlen er den sjette i rækken fra det kommende album Memoria

Den danske komponist, musiker og producer Trentemøller er igen klar med en single fra det kommende album Memoria. Det er den sjette i rækken, og den hedder ”All Too Soon”.

Albummet står til at udkomme i starten af det nye år på hans eget label In My Room. Lyt til sangen og se musikvideoen nederst i artiklen.


På singlen ”All Too Soon” er det igen Lisbet Fritzes lyse stemme, der pryder lydbilledet på den nye up-beat sang, ligesom på forrige single ”In The Glooming”. Om det nye nummer er følgende beskrevet i en pressemeddelelse:

""All To Soon" undersøger tilsyneladende diametriske forhold mellem lys og mørke, liv og død, dag og nat, kærlighed og had, mens de faktisk præsenteres som dualistiske og symbiotiske og påvirker hinanden, når de indbyrdes forbinder hinanden. Hvad der kan synes at være en nedslidende opfattelse af vores dødelighed, kunne lige så let tolkes som, at accepten af den er befriende."

Trentemøller debuterede i 2006 med The Last Resort og fulgte det op med Into the Great Wide Yonder i 2010. Alle album har fået fire eller fem stjerner af GAFFAs anmeldere. Memoria bliver hans sjette studiealbum.


Datoerne til den kommende verdensturé, der finder sted i 2022, er endnu ikke offentliggjort, men det er netop offentliggjort, hvilke byer den danske elektronica-stjerne vil besøge. Det drejer sig om Berlin, Leipzig, Prag, Krakow, Warsawa, Amsterdam, Nijmegen, Maastricht, Lausanne, Zurich, Paris, London, Antwerp, Tourcoing, Milano, Nimes, Barcelona, Stockholm, Gøteborg, Olso og København. Datoerne skulle være lige på trapperne. Touren bliver Trentemøllers første i fem år. 

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Stemningsfuld cirkel

Hør herunder nyeste nummer fra Trentemøller ”All Too Soon”, der har tilhørende smuk video.

ANNONCE