Nyhed

Damon Albarn udgiver ny single om Island

GAFFA.dk - alt om musik

Singlen er den fjerde i rækken fra det kommende soloalbum The Nearer The Fountain, More Pure The Stream Flows

Damon Albarn har netop udgivet den nyeste single "Royal Morning Blue" fra sit kommende soloprojekt The Nearer The Fountain, More Pure The Stream Flows. Albummet, der udkommer den 12. november, er både inspireret af islandske landskaber og corona-lockdown. Blur- og Gorillaz-frontmanden skrev alle albummets sange på Island og tilbragte tid under corona-nedlukningen på at finpudse projektet.

”Royal Morning Blue” er, ifølge Albarn, direkte inspireret af den islandske udsigt, han havde fra sit vindue. Helt specifikt handler sangen om, når vejret transformerer, og regn bliver til sne.


Albarn siger i en pressemeddelelse: ”Det er derfor, sangen åbner med ”Rain turning into snow”, fordi det er det øjeblik, den følelse. I alt mørket, som vi har oplevet, var det sådan en smuk og positiv ting”.

Til at supplere singlen har Albarn udgivet en speciel, sort-hvid cinematisk video i serien Sublime Boulevards – Performance Films. Her optræder han med en live-version af "Royal Morning Blue". Videoen kan ses nederst i artiklen.

Albarn har også netop offentliggjort, at han udgiver en limited edition cd, som vil inkludere en ny 20 minutter lang sang med titlen Huldufólk. Sangen er skrevet af Albarn og Einar Örn Benediktsson, der blandt andet er kendt fra Ghostigital og fra slut-80'er/start-90'er-indierockbandet The Sugarcubes, hvor han delte sangerrollen med Björk. 


Tracklisten for The Nearer The Fountain, More Pure The Stream Flows:

  1. The Nearer The Fountain, More Pure The Stream Flows
  2. The Cormorant
  3. Royal Morning Blue
  4. Combustion
  5. Daft Wader
  6. Darkness To Light
  7. Esja
  8. The Tower Of Montevideo
  9. Giraffe Trumpet Sea
  10. Polaris
  11. Particles

”The Nearer The Fountain, More Pure The Stream Flows”, ”Polaris” og ”Particles” er allerede udgivet med tilhørende live-performances i Sublime Boulevards – Performance Films-serien.

Albarn tager albummet med sig på Europaturné til februar og marts 2022. Her gæster han blandt andet KB Hallen i København den 9. marts og afslutter turnéen i Reykjavik to dage efter. Billetter til den danske koncert kan købes lige her.


LÆS OGSÅ: VIDEO: Se og hør Damon Albarns nyeste single

Se den nye video til Albarns single ”Royal Morning Blue” :


ANNONCE