Nyhed

Ny urban- og elektronisk festival løber af stablen i weekenden

GAFFA.dk – alt om musik

Den 10 og 11. september kan du blandt andet høre Benny Jamz, Artigeardit, Faustix og Emil Stabil på North Music Festival i Ballerup.

Live-musikken er endelig vakt til live igen, og nu melder endnu en festival sig på banen. Det er North Music Festival, der med to scener vil præsentere både urban og elektronisk musik. Festivalen bliver afholdt den 10 og 11. september med et stort show på Pladsen i Ballerup.

Urbanscenen vil blandt andet byde på Benny Jamz, ArtigeArdit, Pharfar, Kaka, Emil Stabil, RH, Oliver Lucas, Milbo og mange flere. Den elektroniske scene præsenterer kunstnere som Faustix, Ranji, Charlie Roennez, Fabio Fusco, Ghost Rider, DJ’s From Mars, Plastik Funk og flere til.

Vært for festivalen vil være Rikke Gørnsson, og der vil på pladsen være mulighed for at købe mad og drikke rundt på forskellige handelsstande.

Vi har oplevet en sensommer fuld af minifestivaler, der i den grad har gjort deres indtog oven på et stille halvandet år med pandemi. For nyligt blev der blandt andet afholdt Tilbage til Live, Øresound Festival og GAFFA På Græs.

Se det fulde program til North Music Festival og samlet info her, og køb billetter her.

Varm op til festivalen med Artigeardits nummer "Ses senere" nedenfor:

ANNONCE