Nyhed

YouTube Music-app på vej til gamle smarte ure

GAFFA.dk - alt om musik

Oprindelig hed det ellers, at det kun var nyere smartwatches, der ville få YouTubes musik-app, men nu lyder der andre toner fra softwaregiganten Google

Hvis du har et ældre smartwatch med Wear OS, det operativsystem, som de fleste smarte ure fra alle andre end Apple benytter sig af, så er der godt nyt på vej til dig. For Google, der både udvikler Wear OS og ejer YouTube, kan nu i en pressemeddelelse oplyse, at deres musik-app er på vej ud til ældre smarte ure, dem, der kører Wear OS 2.

I første omgang er der ure, der kommer fra Fossil, Michael Kors og Mobvoi, og den lancering følger i halen på den app, der eksklusivt kom til de nye Wear OS 3-baserede smarte ure fra Samsung.


Med den app på uret kan du nu downloade sange direkte til uret og lytte til dem uden at have en aktiv dataforbindelse på dit smartwatch.

Der er mange spekulationer om, hvorfor Google har skiftet holdning, og en af de fremherskende teorier, der florerer på nyhedsmedier på internettet er, at det muligvis skyldes den nye app fra Spotify til Wear OS, der nu understøtter offline-afspilning af musik.

Hvis du bruger YouTube Music på din smartphone, så dukker den nye app automatisk op på din smartphone, hvis den hører til blandt de førnævnte brands. Og den skulle dukke op til flere Wear OS 2-baserede ure i løbet året, skriver Google i en pressemeddelelse.


LÆS OGSÅ: Opgrader lyden, når du gamer

ANNONCE