Nyhed

Kent-forsanger udgiver solodebut – hør teaser

GAFFA.dk - Alt om musik

Kent-forsangerens første soloplade Jag fortsätter glömma udkommer den 27 maj.

“September 2019. Det hele startede rimelig enkelt,” indleder Joakim Berg det seneste nyhedsbrev, på Kents officielle hjemmeside. Det svenske rockband, et af Sveriges største, gik i opløsning i december 2016 efter deres sidste plade Då som nu för alltid og en tilhørende afskedsturné, som også bragte dem til Danmark. Siden deres start i 1990 har de udgivet 12 fulde album og modtaget et væld af priser. 

Det hele startede med en enkel idé til en sang, Berg senere indspillede og producerede selv. Selvom Berg “tåbeligt havde lovet sig selv (red.), højt og helligt, aldrig” at lave en soloplade, tændte dette alligevel en gnist i ham, og satte sig et regelsæt for albummet. Det skulle ske i eget tempo, det skulle være sjovt og i hans eget studie. Han fortæller ydermere om nydelsen i at hengive sig til ”en hjemmelavet drømmeverden” og være for sig selv en stund.


Ud over selve pladen, kommer Jag fortsätter glömma – The Enhanced Album, som bliver en udvidet albumoplevelse, hvor man kan se og høre Berg selv fortælle om processen og sangene. Hans øvrige tanker om pladen og processen kan læses i nyhedsbrevet lige her.

Siden opløsning af Kent har Joakim Berg blandt andre skrevet sange til Johnossi, Zara Larsson, Avicii, Veronica Maggio og Ghost, men altså ikke udgivet solomusik før nu.

Varm op med den forudgående albumteaser:


LÆS OGSÅ: KLASSIKEREN FYLDER 20: Kent og janteloven

ANNONCE