GAFFA.dk - alt om musik
Popkometen Drew Sycamore og rocklegenderne D-A-D er også på årets Grøn-plakat
Med den første sommer i tre år uden restriktioner i sigte er alle festivalgængere ved at gå ud af deres gode skind i ønsket om at kunne få en fadøl til et væld af solskinskoncerter. Allerede nu begynder Grøn at lægge op til en rendyrket fest, der skal rulle igennem det danske land, med bookinger som attitudebomben Tessa, hitmaskinen Andreas Odbjerg og synthrockerne Carpark North.
Nu står de så klar med endnu to bookinger, der på hver deres måde nok skal holde festen i højt gear. Først står Grøn klar med endnu en debutant, nemlig popstjerneskuddet Drew Sycamore. Med hits som "Take Me Back", ”I Wanna Be Dancing” og ”45 Fahrenheit Girl” og et album, der både har fået stjerneregn fra kritikere og scoret hende utallige priser, heriblandt hele tre GAFFA-priser, har Drew Sycamore i den grad bevist sit værd som popmusiker.
Dernæst byder Grøn på D-A-D, et band der ikke kan beskrives som andet end nationale rocklegender, der nu gæster touren for niende gang. Med et utal af ikoniske numre og en diskografi som få andre danske bands kan man roligt glæde sig til noget velrutineret tråd.
Der mangler endnu at blive annonceret de sidste tre navne til årets Grøn tour, der ruller igennem landet fra den 21. til den 31. juli. Billetterne kan købes via deres hjemmeside.
LÆS OGSÅ: Wonderwallfestiwall annoncerer nye navne.
Alt efter hvad man er til, kan man allerede nu varme op til Grøn med de nedenstående sange: