Nyhed

LYT: Mick Jagger deler ny sang

GAFFA.dk - alt om musik

“Strange Game” er navnet på temasangen til Apple Original-serien Slow Horses.

The Rolling Stones-frontmanden skrev temasangen “Strange Game” sammen med komponist Daniel Pemberton. Det skriver Pitchfork. Find YouTube-linket til sangen nederst i artiklen.

Jagger har i et interview med Rolling Stone-magasinet udtalt, at han blev kontaktet af Pemberton i forbindelse med at lave musik til tv-serien.

“Pludselig fik jeg en e-mail fra en fyr, jeg ikke kendte, nemlig Daniel Pemberton. Jeg havde hørt om ham, fordi han havde lavet en del TV og filmmusik. Engelsk fyr. Han havde fået meget ros samt mange nomineringer og priser. Han spurgte “Kunne du være interesseret i at lave denne TV-temasang?” Jeg er altid klar på på at lave noget anderledes.”

Pemberton, som producerede “Strange Game”, har udtalt, at han har glædet sig til at vise den nye sang. “At arbejde med Mick Jagger var et af de mest spændende samarbejder i min professionelle karriere. Jeg synes, vi har formået at skabe en utrolig unik og original temasang, og jeg kan ikke vente med at vise den til resten af verden.”

LÆS OGSÅ: The Rolling Stones tager på Europaturné - fejrer 60 års jubilæum

Slow Horses-instruktør James Hawes er også meget begejstret for samarbejdet.

“Vores idé har altid været at bruge en sang til at sætte tonen for serien, og det eneste relevante navn i mit hoved var Mick Jagger. Det var magisk at høre sangen første gang. Micks tekst og performance har ramt hovedet på sømmet i at skabe humøret i Slow Horses - med alt den humor og attitude, jeg har drømt om.”

ANNONCE