Nyhed

Mick Jagger takker Machine Gun Kelly og Yungblud for at give rock “en smule liv”

GAFFA.dk - alt om musik

“Den slags postpunk-vibe får mig til at tro, at der stadig er lidt liv tilbage i rock ‘n’ roll”

Mick Jagger fra The Rolling Stones har haft stor succes med at skrive og spille rockmusik i over seks årtier. Sangeren har set trends komme og gå op til flere gange, og han har set rocken stige og falde mellem mainstream og undergrund. Jagger udtaler nu i et interview med The Independent, at der ikke har været mange rocksangere de seneste år, som har holdt scenen i live, men at Yungblud og Machine Gun Kelly yder en indsats.

"I rockmusik skal du have energi, og der har ikke været mange nye rocksangere rundt omkring. Nu er der et par stykker," siger Jagger. “Du har Yungblud og Machine Gun Kelly. Den slags postpunk-vibe får mig til at tro, at der stadig er lidt liv tilbage i rock ‘n’ roll.”

Machine Gun Kellys nyeste album Mainstream Sellout er et af de bedst sælgende rockalbum i England næst efter Red Hot Chili Peppers. Hardcore-bandet Bring Me The Horizon medvirker på Kellys sang "Maybe" fra Mainstream Sellout. Yungblud fik desuden Ozzy Osbourne til at medvirke i musikvideoen for sin seneste single, “The Funeral”.

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Her ser vi rockens døde krop – skal vi lade den rådne op?

ANNONCE