Kultursalonerne Gisselfeld er en ny lokal forankret og jordnær slow festival, der sigter mod at styrke kulturen og fællesskabet via kollektive oplevelser inden for musik, litteratur, idéer, kunst og gastronomi.
De nøje kuraterede koncerter, talks, foredrag og smagsoplevelser finder sted i de smukke omgivelser ved Gisselfeld Slot på Sydsjælland mellem den 18. til den 21. august.
Indtil nu har festivalen annonceret artister såsom Tina Dickow, The Savage Rose, Oh Land, Lucky Lo og Nikolaj Nørlund, et vægtigt litteraturprogram og foredrag samt talks med profiler inden for videnskab og politik. Desuden tilbyder Gisselfeld lokale, økologisk baserede gastronomi-oplevelser.
Nu kan arrangørerne fuldende programmet med Allan Olsen, der i samtale med Alexander Henningsen fra magasinet Atlas vil komme omkring emnet “at komme fra steder, der af andre betegnes som værende “langt væk”.
Kultursalonerne Gisselfeld stiller med et spækket litteraturprogram, hvor man ud over talks med blandt andre Helle Helle, Ida Jessen og Kaspar Colling Nielsen vil kunne opleve Jacob Skyggebjerg læse op af H.C. Andersen på udvalgte hemmelige steder i parken, møde forfatterne på pladsen og købe deres bøger i festivalens lille bogbutik.
Videnskaben og ideernes verdens har også sin plads på festivalen, hvor man blandt andet vil kunne opleve talks med navne som Rane Willerslev, Ida Auken og Pelle Dragsted samt foredrag med forfatter Ib Michael og hospitalspræst Lotte Mørk, mens DNA-forsker Mikkel Winther Pedersen vil gøre publikum klogere på, om DNA-forskningen kan tilføje indtil nu ukendte kapitler til Gisselfelds historie.
Billetterne til Kultursalonerne Gisselfeld kan lierhverves til 995 kr + gebyr for en partout-billet og til en nedsat pris på ml. 305-395 kr + gebyr for enkeltdags-billetter, som stiger fra 4. august. Overnatning for to personer og tre overnatninger i et opredt telt er 1.000 kr. Billetter til festivalen, herunder også teltplads, kan købes her.
Se hele programmet for festivalen nedenfor og på Gisselfelds hjemmeside:
Torsdag d. 18. august
KATINKA BAND
KIRA SKOV
NIKOLAJ GRANDJEAN
THOMAS KORSGAARD
IDA JESSEN
ALLAN OLSEN (talk)
Fredag d. 19. august
TINA DICKOW
IDA AUKEN & KRISTOFFER GRANOV
MIKAEL SIMPSON
HELLE HELLE & THOMAS KORSGAARD
NORDIC BIOMIMICRY V/ SARAH GREGERSEN
HENRIK LINDSTRAND
Lørdag d. 20. august
RANE WILLERSLEV
BREMER/McCOY
ANDERS LUND MADSEN & MICHAEL PALMGREEN
JACOB SKYGGEBJERG
NIKOLAJ NØRLUND
MIKKEL WINTHER PEDERSEN
WILLIAM CRIGHTON
LOTTE MØRK
BILLIE AND THE BELL
Søndag d. 21. august
THE SAVAGE ROSE
PELLE DRAGSTED
OH LAND
IB MICHAEL
LUCKY LO
ADDA DJØRUP & KASPAR COLLING NIELSEN
GOSS