Nyhed

MØ aflyser Fredagsrock-koncert

I morgen skulle danskeren have optrådt i Tivoli, men hun aflyser nu på grund af sygdom

34-årige MØ bliver erstattet af Djämes Braun og Vild $mith i morgen (fredag den 19. august, red.), der står bag sange som ”Fugle,” ”Det Ik Sket,” og ”Gør Det Godt.” Det sker, da MØ er blevet syg, men Ashibah fortsætter stadig som opvarmning.

”Det er altid ærgerligt, når en stor koncert bliver hindret af sygdom. Heldigvis kommer MØ tilbage i haven på et senere tidspunkt, og vi får i stedet besøg af Djämes Braun x Vild $mith, der altid er garant for fest på Plænen,” siger Thor Feilberg, chef for musik- og underholdning i Haven i en pressemeddelelse. 

Fans må derfor vente med at høre den aktuelle sang ”Spaceman” live, hvor hun sampler 90’er-hittet af Babylon Zoo med samme navn.


Se videoen til sangen her:

LÆS OGSÅ: LYT: MØ fortolker 90'er-hit - og lancerer ny hjemmeside


ANNONCE