Nyhed

Dokumentar om Evan Rachel Wood og anklagerne mod Marilyn Manson får premieredato

GAFFA.dk – alt om musik

Ny dokumentar om skuespillerinden Evan Rachel Wood, og hendes anklager mod den kontroversielle sanger Marilyn Manson, får premiere på HBO Max den 15. marts.

Musikeren Marilyn Manson har været i skudlinjen, siden ekskæresten Evan Rachel Wood og en række andre kvinder offentligt har anklaget Manson for seksuelle overgreb, manipulation, fysisk vold, menneskesmugling med mere. Blandt anklagerne er også skuespillerinden Esmé Bianco (kendt fra Game of Thrones) og Mansons tidligere assistent Ashley Walters.

LÆS OGSÅ: Marilyn Manson anklages for at have låst kvinder inde i "slemme pigers værelse"


Se traileren til dokumentaren nedenfor:

Dokumentaren Phoenix Rising følger Evan Rachel Wood i hendes beslutning om at udpege Marilyn Manson som manden, der stod bag et mangeårigt misbrug af skuespillerinden. Sådan skriver det britiske medie NME.


I dokumentaren sætter Wood blandt andet ord på sin oplevelse med at optage musikvideoen til Marilyn Mansons nummer “Heart-Shaped Glasses (When The Heart Guides The Hand)”, hvor skuespillerinden, der dengang var 19 år gammel mod Mansons 38 år, anklager sangeren for at have voldtaget hende under optagelserne.

Ifølge NME har Manson benægtet alle anklager, og han fastholder, at kvinderne bag anklagerne forsøger at udnytte #MeToo-bevægelsen. Om sine anklagere har Manson udtalt: “Kynisk og uærligt forsøger de at tjene penge og udnytte #MeToo-bevægelsen ved at koordinere et fælles angreb“.

Til voldtægtsanklagerne, i forbindelse med musikvideoen, har Mansons advokat udtalt følgende: “Ud af alle de falske anklager, Evan Rachel Wood er kommet med vedrørende Brian Warner (Mansons rigtige navn, red.), er hendes fantasifulde genfortælling omkring optagelserne af musikvideoen til “Heart-Shaped Glasses” for 15 år siden den mest dristige og letteste at afvise, da der var flere vidner.”


Herudover tilføjer han, at Wood var deltagende i den tre dage lange skydning samt pre- og postproduktionen af videoen, hvor selve sex-scenen tog adskillige timer at optage, med forskellige vinkler, flere takes og lange pauser mellem kamera opsætninger. Advokaten understreger, at Brian(Manson) ikke havde sex med Wood på det set. Sådan skriver NME.

Dokumentaren Phoenix Rising kan ses på HBO Max fra den 15. marts, hvor første del med titlen Don't Fall får premiere. Anden del med titlen Stand Up. Don't Fall kan ses fra den 16. marts.

LÆS OGSÅ: Politiet ransager Marilyn Mansons hjem


Se den omtalte musikvideo nedenfor:

 


 

ANNONCE