Nyhed

Jada klar med ny single – den storladne ballade "Dangerous"

GAFFA.dk – alt om musik

Så er der landet ny single fra en af Danmarks største popstjerner

Jada har på ganske kort tid indtaget den danske musikscene med sine storladne popballader og soulfulde r&b. Hendes dybt personlige og følelsesladede univers har skubbet grænser og fanget både indenlandske og udenlandske medier, anmeldere og fans.  Nu er hun klar med første single i 2022, "Dangerous". Om single udtaler sangerinden:

”Dangerous handler om at være bange for, at min musik ikke er god nok, og at jeg ikke er god nok – alt det der. Og om hvordan jeg har lyst til at brænde det hele ned, alle de gamle systemer ned – udenfor og indeni mig. Bare brænde det ned og bygge noget nyt op igen. Som en slags genfødsel. Sangen afspejler præcist, hvordan jeg har det i de her måneder, og det betyder så meget for mig at skrive og synge om mit liv. Som det er lige nu.”


"Dangerous" er en storladen, følelsesladet klaverballade, der lægger stort op til fællessang og et hav af lightere/telefonlommelygter. Jadas håbefulde vokal brager over et mindst lige så optimistisk klaverriff, med ømme strygere der samtidig er fulde af gåpåmod – en single, der fortæller os, at hun er mere end klar til at indtage arena-danmark.

Jada går nemlig med denne nye single noget af en milepæl af et år i møde, med natteshow på Orange Scene på Roskilde Festival og sin hidtil største headliner-koncert i Royal Arena. Derudover er hun også klar med en udenlandsrejse til The Great Escape-festivalen i Storbritannien. Oven på sit 2021 med nummer 1-singlen "I’m Back" og arenakoncerter i Aarhus Congress Center og udsolgt koncert i K.B. Hallen i København begynder man efterhånden at få en fornemmelse af, hvilken størrelse Jada har som Danmarks nyeste popikon.

LÆS OGSÅ: Jada blandt modtagerne af store legater fra Statens Kunstfond


Hør "Dangerous":

ANNONCE