Nyhed

Nirvanas advokater vil begrave "Nevermind"-cover retssagen en gang for alle

GAFFA.dk – alt om musik

Dette sker efter en dommer i starten af året godkendte at afvise sagen, hvorefter sagsøger Spencer Elden sagsøgte igen.

Spencer Elden er navnet på babyen på det verdenskendte albumcover til Nirvana-klassikeren Nevermind, hvor man ser en nøgen baby svømme efter en fiskekrog med en dollarseddel på. Nu vil Nirvanas advokater én gang for alle have stoppet sagen, efter at Elden har protesteret over en dommers afvisning af sagen og har indsendt nyt søgsmål.

LÆS OGSÅ: Dommer afviser retssag om børneporno på Nirvana-cover


Tilbage i august 2021, hele 30 år efter albummets udgivelse, valgte samme person at sagsøge Nirvana. Elden mener, at albumcoveret har haft en livslang skade på hans liv. Søgsmålet omtaler blandt andet kommerciel børnepornografi og sexhandel, det følelsesmæssige og fysiske ubehag coveret har voldt, indvirkningen på Eldens evne til at tjene penge samt udgifter til medicinsk og psykologisk behandling. Derudover anklager han Nirvana for at have tjent millioner af kroner på ham, uden han har set nogle af dem. Nirvana betalte blot $200 for billedet i sin tid, som Elden i øvrigt mener aldrig fik underskrevet en kontrakt af hans forældre, der legitimerer brugen af det.

Ifølge NME svarer Nirvanas advokater nu igen. De skriver til retten: “Elden har brugt tre årtier på at profitere på sin berømmelse som den selv-salvede ‘Nirvana Baby’” og uddyber, at han har modtaget penge mange gange for at genskabe coveret. Derudover skriver de, at han "har tatoveret albummets titel hen over sin brystkasse, brugt det til at score kvinder, paroderet sig selv på et talk-show samt skrevet autografer på kopier af albummet og solgt dem på eBay."

Nirvanas advokater påpeger også, at Spencers anklager om børnepornografi og sexhandel er ugyldige grundet den såkaldte "statute of limitations", der indskrænker sådanne sagers gyldighed til en 10-årig periode.


"Elden kendte til fotografiet og vidste, at han (og ikke nogen anden) var babyen i fotografiet" uddyber advokaterne. "Han har været fuldt bevidst omkring fakta for både 'overtrædelse' og 'skade' i årtier".

En høring i sagen vil finde sted den 24. februar i Los Angeles.

LÆS OGSÅ: Dommer afviser retssag om børneporno på Nirvana-cover


ANNONCE