GAFFA.dk – alt om musik
Ny koncertrække med konstellationen, der tidligere har været på tour sammen
Danmarks helt egen Rockmama drager igen ud på turné i godt selskab af Mika Vandborg og Søren Andersen, der tilsammen udgør Electric Guitars.
Det er ikke første gang denne rockede konstellation beriger det danske musiklandskab. De gentager her succesen fra efteråret 2020, hvor Sanne Salomonsens store bagkatalog danner rammen for koncerterne, men hvor den rockede guitar i den grad også får lov til at skinne igennem.
For Electric Guitars er samarbejdet med Danmarks Rockmama nr.1 en drengedrøm, der går i opfyldelse. Søren Andersen udtaler blandt andet: “Sanne har jo altid været der i mit og Mikas drengeliv, så det her er jo en våd drengedrøm for os,” suppleret af Mika Vandborg, der kækt tilføjer: “Hvis ikke der var kommet hår på den endnu, så kom det den dag”, om sin første koncertoplevelse med Salomonsen tilbage i 1983 på Grøn Koncert.
LÆS OGSÅ: Sanne på rocktur med våde drengedrømme
Touren kommer rundt i landet og kan opleves følgende steder:
12.05 PORTALEN. Greve
13.05 GAZZVÆRKET. Aabenraa
14.05 TØJHUSET. Fredericia
20.05 KULTURVÆRFTET. Helsingør
21.05 NØRREGADE TEATER. Maribo
25.05 SKRÅEN. Aalborg
26.05 GENERATOR. Ringkøbing
27.05 TOBAKKEN. Esbjerg
28.05 TRAIN. Aarhus
03.06 SLAGELSE MUSIKHUS. Slagelse
04.06 MUSIK VED BØGEN. Odense C
09.06 RICHTER. Søborg
11.06 TROMMEN. Hørsholm
Billetter kan købes lige her.