Nyhed

Alle medlemmer forlader bandet – undtagen sangeren

GAFFA.dk – alt om musik

Keith Buckley er eneste medlem tilbage i Every Time I Die

Frontmand Keith Buckley fra metalcore-gruppen Every Time I Die fra Buffalo, New York er det eneste medlem, der ikke har meddelt, at han har forladt bandet. Han har i stedet offentliggjort et brev fra 20. december fra et advokatfirma, at fortæller, at de øvrige fire bandmedlemmer har valgt at lade sig repræsentere af advokatfirmaet i forbindelse med splittelsen.

Guitaristerne Jordan Buckley og Andy Williams, bassisten Stephen Micciche og trommeslageren Clayton Holyoak meddeler, at de ikke vil give flere koncerter med bandet, og dermed blev koncerten i hjembyen Buffalo den 11. december 2021 deres sidste ifølge NME. Musikerne føler, at den direkte kommunikation til sangeren ikke længere eksisterer. Derfor er de nu i stedet repræsenteret af et advokatfirma for at gennemføre virksomhedsopdelingen på en korrekt måde.

Sangeren Keith Buckley (midtfor på foto) beklagede for nylig på sine sociale medier, at han valgte at droppe tre af bandets koncerter på grund af psykiske problemer, og bandet svarede så, at de stadig ville optræde ved de pågældende koncerter, hvor de bad fans om at hjælpe med at afslutte turnéen. Buckley fortalte dengang, at hans bror Jordan, guitarist i bandet, havde talt bag hans ryg om, at de øvrige medlemmer havde tænkt sig at erstatte ham uanset hvad.


De tre koncerter blev siden aflyst, og de andre bandmedlemmer undskyldte over for sangeren og gjorde ham klart, at intet bandmedlem ville blive erstattet. Derpå blev der afholdt to koncerter med hele bandet i december, hvor koncerten den 11. december nu ser ud til at have været deres sidste fælles optræden.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Stilsikkert rundt i et hardcore spektrum

Se bandets video til 2021-sangen "Post-Boredom":

ANNONCE